Processen omkring fyringen af topchef Lars Fruergaard Jørgensen er både uskøn og helt usædvanlig for en virksomhed af Novo Nordisks kaliber.

Forløbet sår alvorlig tvivl om forretningsgangene i toppen af Danmarks mest værdifulde virksomhed og undergraver samtidig den bestyrelse, der øjensynlig er blevet tromlet af dens mest magtfulde ejer, Novo Nordisk Fonden i skikkelse af formand Lars Rebien Sørensen.

Sådan lyder det fra en række eksperter, der i markante vendinger langer ud efter toppen af medicinalgiganten for at se stort på principperne for god selskabsledelse i forbindelse med de markante ændringer, der fredag klokken kvart i weekend chokerede verden over.

»Det er især ikke noget, man forventer af en så stor og professionel virksomhed som Novo Nordisk. Det, de har gjort her, fremmer ikke tilliden til governance,« siger CBS-lektor Caspar Rose, der er ekspert i god selskabsledelse – også kaldet governance.

Også Kasper Meisner Nielsen, professor ved CBS og ekspert i god selskabsledelse, undrer sig over forløbet.

»Det skaber en masse spørgsmål, og det er også et tegn på mistillid til bestyrelsen,« siger han.

Så hvis Novo Nordisk forestillede sig, at man med fredagens nyheder kunne skabe lidt ro blandt investorerne efter længere tids bølgegang, blev udfaldet snarere det stik modsatte.

Djævlen i detaljen

Nyheden breakede i form af en fondsbørsmeddelelse fra Novo Nordisk A/S klokken 13.02.

Her lød det, at administrerende direktør gennem de seneste otte år Lars Fruergaard Jørgensen stoppede efter »gensidig aftale« med bestyrelsen i Novo Nordisk A/S.

Derfra blev sagen mere speget.

Baggrunden var nemlig, at svigtende resultater og en faldende aktiekurs havde ansporet en enig bestyrelse i Novo Nordisk Fonden – den mest magtfulde og indflydelsesrige ejer af selskabet – til at indlede en dialog med bestyrelsen i Novo Nordisk A/S om en »fremskyndet CEO-afløsning«.

Den erhvervsdrivende fond har godt én fjerdedel af aktiekapitalen i Novo Nordisk A/S, men godt tre fjerdedele af stemmerne på generalforsamlingen.

Og Novo Nordisk Fonden ville også »øge sin repræsentation« i Novo Nordisk A/S’ bestyrelse ved at indsætte fondsformand Lars Rebien Sørensen – der selv var topchef i Novo Nordisk i de 16 år før Fruergaard – som »observatør« i en periode.

Hvad der oprindeligt lå mellem linjerne i fondsbørsmeddelelsen, udkrystalliserede sig kort tid efter.

Først på et onlinemøde med aktieanalytikere og investorer, hvor Novo Nordisk A/S’ formand, Helge Lund, først fik kaldt topchefskiftet for et »ønske« fra fonden, senere for en »anmodning«.

Og senere i et interview med Lars Fruergaard Jørgensen selv, der sagde, at han »altid« har følt opbakning fra bestyrelsen i Novo Nordisk A/S:

»En bestyrelse kigger jo altid på, om der skal skiftes ud i direktionen, men det var ikke Novo Nordisk A/S’ bestyrelses holdning, at det skulle ske nu.«

Sagt med andre ord:

Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen har bestyrelsen i Novo Nordisk A/S bøjet sig for ønsket fra sin mest magtfulde ejer, Novo Nordisk Fonden, personificeret af Lars Rebien Sørensen. Forgængeren, som nu også indtræder i bestyrelsen som »observatør«.

En barnepige i bestyrelsen

God selskabsledelse – eller såkaldt governance – er et lidt flygtigt begreb.

I sin essens handler det om, at ejer, bestyrelse og direktion udfører hver sin rolle. Ejer udpeger bestyrelse, der udpeger og overvåger direktionens daglige ledelse. Ønsker en ejer, at der sker ændringer, har den mulighed for at skifte ud i bestyrelsen på generalforsamlingen.

Så når Novo Nordisk Fonden ret så direkte sørger for at få fyret topchefen i Novo Nordisk A/S og samtidig indsætter en »observatør« i bestyrelsen, lever selskabet ifølge eksperter langtfra op til de armslængdeprincipper, der bør være.

»Det er essentielt, at man som ejer respekterer arbejdsfordelingen, skaber uafhængighed og sikrer, at bestyrelsen i driftsselskabet kan agere frit. Dermed ikke sagt, at man ikke skal tage højde for ejernes ønsker, men her sammenblander man rollerne og skaber en høj grad af usikkerhed,« siger Caspar Rose.

»Der er ingen bestyrelse, der kan agere effektivt, hvis man hele tiden føler, at ejerne kigger én over skulderen og potentielt vil omgøre ens beslutninger. Det skaber usikkerhed og vakuum i beslutningerne,« siger han.

Den samme usikkerhed vil ifølge Caspar Rose ramme den kommende topchef.

»Hvis den nye administrerende direktør hele tiden er nødt til at tage højde for, hvad ejerne mon tænker, så er det skidt. Som jeg ser det, så har Novo Nordisk skabt nogle problemer for sig selv med det her forløb.«

Flemming Poulfelt, professor emeritus i ledelse og strategi ved CBS, er enig og kalder det et »dårligt signal«, at Lars Rebien Sørensen åbenbart ikke har tillid til den bestyrelse, han ellers selv har været med til at udpege.

Han henviser blandt andet til, at næstformand Henrik Poulsen og bestyrelsesmedlemmet Kasim Kutay direkte er valgt af Novo Nordisk Fonden.

»Jeg synes nærmest, man kan kalde det en desavouering af bestyrelsen, fordi den næsten skal have en barnepige ind. Det er stærk tobak, for man vil sagtens kunne udøve det ejerskab med de repræsentanter, man har, men hvis man ikke har tillid til dem, så finder man nogle nye repræsentanter,« siger Flemming Poulfelt.

Kasper Meisner Nielsen kalder det også »opsigtsvækkende«, at indsættelsen af Lars Rebien Sørensen som observatør i driftsselskabets bestyrelse sker med så kort varsel og uden om de »sædvanlige kanaler«.

»Normalt ville man vente til næste generalforsamling eller indkalde til en ekstraordinær generalforsamling,« siger han.

Ifølge Kasper Meisner Nielsen har kommunikationen omkring ændringerne også været problematisk.

»Man udsender en meddelelse, som ikke er klar omkring, hvad der reelt er foregået, og ret hurtigt fører det til nogle spørgsmål og svar, der viser, at det reelt er en fyring, og at ejerne har gjort deres indflydelse gældende. Det skaber usikkerhed og betyder, at man står tilbage med endnu flere spørgsmål end svar,« siger han.

Novo Nordisk A/S er ikke vendt tilbage inden Berlingskes deadline, og Novo Nordisk Fonden har ingen kommentarer til kritikken.

Men formand Lars Rebien Sørensen sagde i et interview med Berlingske i marts 2024, at det trods fondens ultimative magt ikke var ham, der kontrollerede Novo Nordisk A/S:

»Der er jo ingen, der har lyst til at sidde i en bestyrelse, hvor der sidder en eller anden onkel oppe på tredje sal ude i Hellerup og skal bestemme alt,« sagde han med henvisning til beliggenheden for fondens hovedkontor.

Følelsen af noget, vi ikke ved

Det er langtfra kun eksperterne i selskabsledelse, der finder forløbet opsigtsvækkende.

Det samme mener Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker hos Sydbank, som har fulgt Novo Nordisk tæt i en årrække.

Han undrer sig også markant over forløbet og mener ikke, at de officielle forklaringer om baggrunden for Lars Fruergaard Jørgensens afgang er dækkende.

»Det er rigtigt, at aktiekursen er faldet med over 50 procent siden sommeren 2024, men i hele den periode, hvor Lars Fruergaard Jørgensen har været administrerende direktør, er aktiekursen mere end tredoblet og alene de seneste fem år er den fordoblet. Så det argument køber jeg ikke ind på,« siger Søren Løntoft Hansen, der ikke havde det indtryk, at investortilliden til Lars Fruergaard Jørgensen var »flosset«.

Og når begrundelsen for det drastiske indgreb ikke virker overbevisende, fører det også ifølge Søren Løntoft Hansen til usikkerhed og spekulationer.

»Er der noget fundamentalt galt? Er der noget, vi ikke har set, eller noget, der er mere alvorligt, end det, de siger?«

Også han kalder det et »skidt signal«, at Lars Rebien Sørensen indtræder som observatør.

»Det skaber usikkerhed. Det er kluntet, og det er en mistillidserklæring til bestyrelsen. Det skaber spekulationer om grundene,« siger Søren Løntoft Hansen.

En anden, der blev overrasket – faktisk »målløs« – fredag eftermiddag, var Kurt Jacobsen, virksomhedshistoriker og professor emeritus ved CBS.

Han er også forfatter til bogen »Novo Nordisk«, som udkom i 2023 i anledning af selskabets 100-års fødselsdag.

»Når jeg kigger tilbage i historien, har fonden altid levet en tilbagetrukken rolle i forhold til virksomheden, selvom man har haft diskussioner, bortset fra i 2004, hvor Lars Rebien Sørensen ville sælge Novo Nordisk til udlandet.«

Kurt Jacobsen finder det blandt andet bemærkelsesværdigt, at Lars Rebien Sørensen rykker ind i Novo Nordisks bestyrelse.

»Jeg har skrevet om flere fondsejede virksomheder, og jeg har ikke set noget af det her før,« siger Kurt Jacobsen.

»Jeg sidder tilbage med følelsen af, at der er noget, vi ikke ved.«

Kære læser, velkommen til mandagens nyhedsoverflyvning fra Berlingskes erhvervsredaktion.

I dag er der noget til alle slags læsere: den almene forbruger, den forretningsrejsende og milliardæren, der gerne vil eje én hel procent af et andet lands areal. Og med det er der vist ikke andet for end at komme i fuld gang.

God læselyst!

#1 Årets varemærkerangering er landet

Hvilke danske varemærker – eller brands, som yngre læsere vil kalde det – vækker genklang og rimer på kvalitet, ordentlighed og troværdighed?

Du behøver ikke lave øvelsen i dit eget hoved, for igen i år har konsulentbureauet Brand Finance gjort det for dig og præsenteret sin store opgørelse over landets stærkeste varemærker for omverdenen. Det skriver Finans.

På førstepladsen placerer Lego sig, som de har for vane at gøre det.

Men tæt efter Lego, der scorer 87,5 point ud af 100 på Brand Finances indeks, kommer Netto med 86,8 point. Indkøbskædens landechef Braw Bakir er stolt og glad, men ikke ligefrem chokeret:

»Vi har været her i 44 år. Der er ikke en dansker, der ikke kender Scottie (hunden i Nettos logo, red.) og Netto, som altid har været kendt for gode priser,« siger han til Finans.

Nettos umiddelbare efterfølgere på listen over landets stærkeste varemærker er Rockwool, Pandora og Føtex.

#2: Virksomheder forbereder medarbejderne på at blive hudflettet i paskontrollen

Siden Donald Trump blev indsat som amerikansk præsident i januar, har man med jævne mellemrum kunnet læse historier om alt fra forskere til ferierende, der er blevet nægtet indrejse til USA.

Det er opsigtsvækkende, fordi motivet kan være mistanken om, at de indrejsende på baggrund af data på deres telefoner vil konspirere mod eller blot kritisere Donald Trump.

Nu er virksomheder og universiteter – i al diskretion – begyndt at tilpasse sig en ny virkelighed. Det skriver Financial Times.

Fra de medarbejdere, finansmediet har talt med, lyder det blandt andet fra en forsker på et eliteuniversitet, at anbefalingen er at rejse med en blank computer og en blank telefon – altså enheder, der er fuldkommen renset for data.

»Jeg er ikke amerikansk statsborger. Jeg arbejder med klimaforandringer og møder interessenter som fagforeninger og akademikere i Brasilien, et land, der er styret af en venstreorienteret regering. Alt det kan blive brugt imod dig,« siger den anonyme forsker.

Hos flere teknologivirksomheder, skriver Financial Times, opfordrer man udenlandske medarbejdere til at medbringe stakkevis af dokumentation, når man skal ind i USA. Det kan dreje sig om alt fra vielsesattester til lønsedler.

På det sociale medie Reddit gengives særligt ét råd: Slet dine sociale medie-apps, inden du lander i USA.

#3: Danmarks rigeste mand har store planer for … Skotland

Det er en gammelkendt sandhed, men det er alligevel en sætning, man lige skal læse to gange: Anders Holch Povlsen ejer én procent af Skotland.

Den danske Bestseller-milliardær har simpelthen opkøbt så meget jord og så mange godser i det skotske højland, at cirka en procent af Skotlands samlede areal har Holch Povlsen som ejer.

Børsen har været på besøg i højlandet omkring Aviemore, hvor milliardærens Wildland-projekt har sit udspring.

Ifølge Tim Kirkwood, der er adm. direktør i Wildland, arbejder Holch Povlsen selv særdeles aktivt på projektet (han har dog ikke ønsket at stille op til interview om sagen), men tidsrammen for projektets fuldførelse er ikke mindre end 200 år.

Og hvad handler projektet så om? At redde den skotske natur:

»Vi skal hjælpe naturen i det skotske højland, der er presset, fordi der er blevet drevet for intensiv jagt og afgræsning,« siger Kirkwood til Børsen.

Tre skarpe fra Berlingske Business

A: Skyd ikke budbringeren! USAs gældsbjerg rammer igen Trumps fortælling

USAs kreditværdighed har igen fået et hak i tuden. Det er ikke overraskende, men timingen er meget uheldig for Donald Trump. Desuden hejser kreditvurderingsbureauet Moody's et meget stort rødt flag, der går ind i hjertet af Trumps politiske projekt. De finansielle markeder er nervøse.

Læs artiklen her. 

B: Her er den store skjulte reserve af arbejdskraft til den københavnske jobfest. Der er meget »at hente«

Den udenlandske arbejdskraft behøver ikke kun at komme fra Polen, Rumænien og lande uden for EU. Der kan også være meget mere at hente meget tæt på hovedstaden.

Læs artiklen her. 

C: Mange københavnere sidder på en klækkelig friværdi: Sådan får du glæde af pengene på den korte bane

Det københavnske boligmarked har haft kurs mod himlen i flere år. For mange har det udløst en betydelig – og stadigt stigende friværdi. Berlingske har spurgt to eksperter, hvordan man udnytter friværdien bedst.

Læs artiklen her.

Novo Nordisk plejer at jagte nye medikamenter, men i øjeblikket er det en helt anden jagt, som den danske medicinalkæmpe har indledt.

Fredag blev den administrerende direktør siden 2017, Lars Fruergaard Jørgensen, fyret, og nu søger medicinalkæmpen efter et nyt overhoved.

Spekulationer om arvtageren er allerede begyndt, og i internationale medier har flere analytikere, der følger selskabet tæt, argumenteret for, at Novo Nordisk bør bryde med traditionen og vælge en amerikansk topchef, der bedre kan tackle den aktuelle amerikanske modvind, som har kostet Novos aktionærer dyrt.

Jyske Banks aktieanalytiker Henrik Hallengreen kan godt »se argumenterne for, at det skal være en amerikaner.«

»Men jeg tror ikke, nationaliteten bliver særlig afgørende,« siger han til Berlingske.

Kim Christensen, der i over ti år har headhuntet topchefer gennem sit virke som administrerende direktør i rekrutteringsbureauet SAM International, har et lidt andet syn på den sag.

De to eksperter forklarer her, hvorfor et nybrud kan være under opsejling i medicinalgiganten.

#1 – Bliver det en dansker?

For at forstå muligheden for et nybrud, må man skrue tiden lidt tilbage.

Novo Nordisk, som vi kender virksomheden i dag, blev til i 1989, da Novo Industri og Nordisk Gentofte fusionerede.

Siden sammenlægningen har der kun siddet tre mænd på den øverste direktørpost, og de har alle tre været danskere.

Henrik Hallengreen bemærker, at det selvfølgelig understøtter kernefortællingen om Novo Nordisk som en gammel, dansk virksomhed med aner 102 år tilbage, hvis den kommende topchef også er dansk.

Men det er ikke givet, mener analytikeren:

»Hvis det bliver en dansker, kan vi ikke få en, som har været hele livet i Danmark. Det er nødt til at være en, som har været i udlandet, og som måske har erfaring fra andre selskaber,« vurderer Henrik Hallengreen.

International erfaring på cv’et vejer ligeledes ekstremt tungt på vægtskålen for Kim Christensen, hvis han skulle være med til at rekruttere Novo Nordisks næste leder.

Han tillægger dog også kandidatens nationalitet noget betydning. Kim Christensen fortæller, at hans indledende liste med kandidater ville bestå af skandinaver med erfaring fra et topjob i udlandet og politikere med international erfaring.

»Evnen til at bygge bro og håndtere det amerikanske marked og samtidig forstå skandinavisk kultur vil være helt afgørende,« tilføjer Kim Christensen.

#2 – Hvad med en intern?

De tre herrer, der har været administrerende direktører i Novo Nordisk, har også noget andet tilfælles udover deres nationalitet.

De er alle rekrutteret internt i Novo Nordisk og har arbejdet der, inden de satte sig i den øverste stol.

Lars Fruergaard Jørgensen er et godt eksempel. Han startede som graduate i Novo Nordisk direkte efter universitetet i 1991, og efter et væld af forskellige stillinger, nåede han toppen i medicinalkæmpen godt 26 år senere.

Henrik Hallengreen påpeger, at det »altid er en styrke«, når man rekrutterer internt og får en topchef, som kender forretningen ud og ind.

»Spørgsmålet er, om Novo Nordisk har en kronprins eller kronprinsesse klar med de karakteristika,« siger aktieanalytikeren. Han tygger lidt på ordene og siger så:

»Jeg har svært ved at se den åbenlyse arvtager internt«.

At Novo Nordisk mangler en oplagt arvtager, kommer for Henrik Hallengreen især til syne ved, at virksomheden ikke har udnævnt en ny direktør, men blot sagt, at søgningen efter en ny er blevet sat i gang.

Kim Christensen mener umiddelbart ikke, at noget taler for, at Novo Nordisk denne gang vælger en intern kandidat. Han pointerer, at en intern kandidat skal holdes op mod et meget stærkt eksternt felt.

På vandrørene spekulerer flere alligevel i, om den 55-årige østrigsk-iranske Maziar Mike Doustdar, der sidder i Novo Nordisks koncernledelse og har ansvaret for det internationale salg – undtagen i USA – kunne være en mulig arvtager.

Amerikaneren David Moore, som også sidder i koncernledelsen og har ansvaret for det amerikanske salg, står også i spekulanternes søgelys.

Og dermed vender vi tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt den nye topchef skal være amerikaner.

#3 – Skal det være en amerikaner?

Det er nemlig ingen hemmelighed, at Novo Nordisk er udfordret på sit største og vigtigste marked, som er USA.

Ærkefjenden Eli Lilly har overhalet Novo indenom og fået 100.000 flere ugentlige recepter på sit fedmemiddel Zepbound, der for nylig har vist sig mere effektivt end Novo Nordisks Wegovy.

Ovenikøbet har Donald Trump blæst til kamp mod medicinalgiganter og specifikt haft Novo Nordisk i sigtekornet.

Alt sammen gør, at Novo Nordisks næste topchef godt kunne bryde med traditionerne og være amerikaner.

»Det kan være, man som amerikaner har en dybere forståelse af, hvordan medicinalmarkedet i USA hænger sammen. Men da Lars Fruergaard Jørgensen var i Senatet (for at forsvare medicinalpriser i september, red.), virkede han til at forstå det ret godt, men det kan være, det giver en ekstra indsigt at være tættere på markedet,« pointerer Henrik Hallengreen.

Mest af alt tror aktieanalytikeren dog, at det er den kommende topchefs profil, der bliver afgørende for ansættelsen. På det punkt kan det være en fordel at være amerikaner.

Når Henrik Hallengreen læser mellem linjerne, vurderer han nemlig, at Lars Fruergaard Jørgensen var en rolig og meget stille leder, og her kan det være, at bestyrelsen har ønsket en leder med lidt større armbevægelser.

»Hvis man er lidt fordomsfuld, har amerikanere lidt større armbevægelser end danskere,« siger Henrik Hallengreen.

Indtil hans afløser er fundet, forbliver Lars Fruergaard Jørgensen topchef i Novo Nordisk.

Det kræver kun et blik ned over grænsen til Tyskland at finde løsningen på, hvordan Danmark sikrer sin digitale suverænitet – altså gør sig uafhængig af de amerikanske teknologigiganter, som i dag sidder tungt og massivt på det hele.

Det står klart efter en høring forleden i Folketingets Udvalg for Digitalisering og It, hvor regeringen og folketingspolitikere ikke pakkede det ind, at der skal rykkes nu – og fik flere skub i ryggen for, at det skal gå endnu hurtigere.

»Årtiers valg og fravalg har gjort os alt for afhængige af en lille håndfuld globale techgiganter. Det er ikke bare en teknologisk men også en sikkerhedspolitik og økonomisk udfordring. Det er både realistisk og nødvendigt at blive mindre afhængig af de store og skabe flere alternativer. Vi er ekstra sårbare, når den teknologi, vi bygger på, er kontrolleret af få globale aktører med hovedsæde uden for Europa,« fastslog digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M).

175.000 kroner i licens hver dag

Hun henviste til både »e-mail, skriveprogrammer, cloudinfrastruktur og samarbejdsplatforme«.

»Vi har allerede set de første advarselslamper blinke: Stigende licenspriser (på software, red.) i kommunerne samt usikkerhed om, hvor vores data – offentlige som private – ender. Vi skal identificere afhængighederne og fremme danske, europæiske og ansvarlige alternativer og styrke mangfoldigheden og konkurrencen.«

»Vi er i tæt dialog med kommuner og regioner og kigger mod vores naboer Tyskland og Holland, som er længere fremme med open source-løsninger og digitale alternativer,« sagde ministeren, som lover, at regeringen stiller med en plan.

Open source er software, der udvikles i fuld åbenhed om programkoden, så alle har mulighed for at gå den efter i sømmene, finde og rette fejl – i modsætning til lukket programkode fra giganter som Microsoft m.fl., der bevarer den som en hemmelighed.

Alene Region Hovedstaden betaler dagligt omkring 175.000 kroner i licens til Microsoft for, at de ansatte kan bruge programmer som Word, Outlook og Teams.

Ifølge Ballerup Kommunes digitaliseringschef, Jens Kjellerup, er der i Danmark blot for 1. kvartal i år købt licenser hos Microsoft for 20 milliarder kroner. Han ønsker derfor en vedtaget, politisk vision med en klar strategi og tidshorisont og med krav om, at man skal forklare sig, hvis man ikke følger strategien.

For blot en måned siden anbefalede Caroline Stage Olsens ministerkollega for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), danske virksomheder og myndigheder at forberede sig på, at teknologigiganterne kan trække stikket, så ingen har adgang til deres data, fordi de ligger i store datacentre, hvor man ikke selv har kontrol over dem.

Elsker sin nye Linux-computer

I Slesvig-Holsten går de netop nu til biddet. Her er man i færd med skridt for skridt at smide lukkede betalingsprogrammer og -tjenester på porten og skifte alt ud med open source-software og -tjenester.

Ved udgangen af september 2025 bliver Microsofts kontorpakke med Word, Excel, PowerPoint, Outlook med mere fjernet fra delstatens computere. Ind kommer kontorpakken LibreOffice, e-mailprogrammet Thunderbird og samarbejdsplatformen Open-Xchange – som delstatens digitaliseringsministerium allerede er skiftet til. Ministeriet har allerede i begyndelsen af april i år flyttet alle sine data væk fra giganternes greb.

NextCloud afløser Microsoft Sharepoint i alle ministerier og forvaltninger.

»Vi skifter til Linux i stedet for Microsoft Windows. Jeg er selv en del af pilotprojektet med min egen Linux-computer – og jeg må sige, at jeg elsker den,« fastslår Dirk Schrödter, der er Slesvig-Holstens konservative digitaliseringsminister.

Delstaten besluttede at rykke – hurtigt og effektivt.

»Slesvig-Holsten har helt bevidst og strategisk valgt, at kontrol, transparens og tillid er kernen i den digitale infrastruktur, som ikke blot er tekniske redskaber men kritisk infrastruktur. Mister vi kontrollen over vores it-systemer, risikerer vi også at miste den politiske og forvaltningsmæssige autonomi.«

»Det handler om national sikkerhed. Uden adgang til kildekoden kan vi ikke verificere, at sikkerheden er i orden, har ingen fuld kontrol over vores data og kan ikke undgå datalæk,« siger Dirk Schrödter.

Han kritiserer den »monopollignende prissættelse« fra giganterne, som gør kunderne »magtesløse over for stigende licenspriser«, hvilket også påvirker virksomhederne i delstaten. Målet er derfor at bryde afhængigheden, fremme et miljø med flere udbydere, anvende åbne standarder (altså tekniske formater, som frit kan bruges på tværs, så for eksempel et dokument kan åbnes i alle programmer) og bruge open source-software.

Lige nu knokler hans ministerium med at få skiftet telefonsystemerne ud med open source-alternativer.

»Dette er ikke et eksperiment«

»Dette er ikke et eksperiment. Det er en helt bevidst omstilling, som bygger på ægte politisk vilje og en langsigtet budgetplanlægning. Selvfølgelig er der udfordringer, først og fremmest med dokumentdeling med andre tyske delstater og forbundsregeringen. Men efter pres fra Slesvig-Holsten har Tyskland besluttet, at ODF-formatet skal være den nye dokumentstandard,« siger Dirk Schrödter.

ODF er et åbent dokumentformat, som blandt andet den gratis LibreOffice-kontorpakke anvender, så man slipper for Microsofts lukkede formater, som LibreOffice dog sagtens kan åbne.

Sammen med lokale virksomheder arbejder hans ministerium på at løse lukkede afhængigheder, hvor andre systemer er blevet tilpasset for at kunne kommunikere med Word og Excel.

»Hvis de store monopolvirksomheder vil have en fremtid i vores delstat, må de samarbejde med os om åbenhed og på lang sigt finde andre løsninger. De tekniske løsninger findes og kan overvindes. Det er især vigtigt, at ledelsen alle steder viser, at de bruger den nye it dagligt og altså går forrest,« fastslår digitaliseringsministeren.

Der er ifølge ham brug for flere open source-programmer også ude i virksomhederne. Delstaten arbejder på en støtteordning til de små og mellemstore virksomheder, så de kan bruge open source-løsninger i deres daglige arbejde.

»Vi vil gøre open source til den nye normal. Det kræver en bindende strategi på delstatsniveau med en klar køreplan og klare milepæle – skridt for skridt – samt en udbudsreform, så den offentlige forvaltning kan prioritere open source.«

»Det kræver politisk lederskab – modet til at handle. For vejen til digital suverænitet er hverken kort eller nem, men nødvendig. Vi er ikke blot forbrugere af teknologi, vi former teknologien. Dette er en fælles, europæisk mission, så lad os arbejde sammen for at generobre den digitale uafhængighed,« lød opfordringen fra Dirk Schrödter.

De ti vigtigste skal være skiftet ud om tre år

Skulle nogen betvivle kvaliteten og nytten af open source-software, så kan en af Danmarks fremmeste it-iværksættere sætte dem solidt på plads. Og ifølge ham kan Danmark slet ikke se at komme hurtigt nok i gang.

David Heinemann Hansson opfandt i 2003 programmeringssproget Ruby on Rails, en open source-værktøjskasse til at lave webapplikationer. Den benyttes i dag af »Airbnb, Shopify, Github, Zendesk, Square og en million andre internettjenester«.

David Heinemann Hansson sidder selv i bestyrelsen for Shopify, »Canadas næststørste virksomhed med en markedsværdi på lige nu over 1.000 milliarder kroner og ansvarlig for 30 procent af alle e-handelsbutikker på internettet«. Selv driver han en forretning i USA med en omsætning på »et par hundrede millioner kroner om året«.

»Vi kan sagtens stoppe med at grave dybere – og det synes jeg, at vi skal gøre … nu. Det er ikke superdupersmart, at for eksempel alle danske skolebørns skema i Aula kører i Amazons sky og til enhver tid bygger på den amerikanske administrations luner,« sagde han på høringen og slog fast med syvtommersøm, at open source-software er topsikkert, fordi alle har mulighed for indblik i selve programmeringskoden.

»95 procent af alle servere i verden kører på Linux!« konstaterede David Heinemann Hansson.

Han fremlagde en meget enkel og effektiv plan for, hvordan Danmark slipper ud af sin digitale afhængighed af USA.

»Slut med at bruge alle amerikanske skyer til offentlig it – øjeblikkeligt for alle udbud af nye systemer, for det er kun nogle paragraffer i et udbudsmateriale, der skal laves om, og så slut med amerikanske skyer til eksisterende systemer inden for ti år, så det er slut med alt, der med et pennestrøg kan slukkes fra Washington.«

»Slut med Microsoft, slut med Amazon. Jeg forstår, at vi har 30.000-40.000 forskellige offentlige systemer i Danmark. Det er bare at komme i gang,« fastslog David Heinemeier Hansson.

Han citerede et kinesisk ordsprog: »Det bedste tidspunkt at plante et træ på var for 20 år siden. Det næstbedste tidspunkt er nu.«

Han efterlyste en ambitiøs tidshorisont for et skifte væk fra de amerikanske teknologigiganter efter samme opskrift som klimamålene:

»De ti vigtigste systemer skal ud inden for tre år, halvdelen skal være fjernet inden for fem, og vi skal være fuldstændigt færdige inden for ti år. Vi har lige nu en rød løber, hvor alt, der står Microsoft på, bare bliver valgt, uanset om det er dyrere eller ej.« 

»Alle nye, offentlige it-systemer skal bygges med open source-værktøjer og drives på open source-platforme – ligesom alle de globale internettjenester som Shopify, Meta, Google, X, Reddit og eBay gør det. Danmark sidder fast i en tidslomme fra slutningen af 1990erne. Det er pinligt. Staten har lige indgået en femårig kontrakt med Microsoft til 4,2 milliarder kroner – en fordobling af prisen,« konstaterede han hovedrystende.

Den amerikanske softwaregigant Microsoft har givet nye indrømmelser for at undgå en mulig kæmpebøde fra EU for at tvinge brugerne af Office-kontorpakken til også at betale for videotjenesten Teams.

Det var en klage i 2020 fra kommunikationsplatformen Slack, der i dag ejes af Salesforce, som udløste EU-undersøgelsen mod Microsoft.

Op til weekenden lod EUs konkurrencemyndigheder forstå, at der nu vil blive foretaget en markedstest blandt Microsofts konkurrenter og kunder for i løbet af de kommende måneder at få afklaret, om Microsofts nye indrømmelser er tilstrækkelige til at undgå, at hammeren falder.

Microsoft havde lagt sin videokonferencetjeneste Teams med ind i abonnementet, når man købte adgang til at bruge kontorpakken med Word, Excel, PowerPoint med flere. Samtidig blev prisen sat op.

Zoom får sin egen knap i Outlook

Siden har Microsoft igen fjernet Teams fra Microsoft 365, som kontorpakken nu hedder, dog kun i de 27 EU-lande. Kritikerne har dog holdt fast på, at ændringerne er for små og ubetydelige.

Microsoft har lovet at sikre, at andre programmer kan fungere bedre sammen med Microsofts kontorpakke. Blandt andet vil Microsoft lægge en knap til at anvende Teams-konkurrenten Zoom ind i menuen på sit e-mailprogram, Outlook.

En markedsundersøgelse er normalt et tegn på, at en sag snart vil blive afsluttet.

Microsoft risikerer en bøde på op til ti procent af sin årlige, globale omsætning, hvis selskabet dømmes for at misbruge sin dominerende stilling og ødelægge konkurrencen.

Microsoft 365 havde ved udgangen af første kvartal 2025 ifølge Microsofts regnskab 87,7 millioner betalende brugere.

Chefen for den franske efterretningstjeneste i udlandet bad op til weekendens præsidentvalg i Rumænien kommunikationstjenesten Telegram om at spærre for konservative stemmer.

Det hævder Telegrams stifter og ejer, russiskfødte Pavel Durov, som bor i Frankrig, og han tilføjer, at han afviste kravet.

Efterretningstjenestens topchef, Nicolas Lerner, henvendte sig ifølge Durov i foråret på Hôtel de Crillon, hvor Pavel Durov lige nu holder til, efter at der er indledt formelle undersøgelser af Telegram for at bidrage til organiseret kriminalitet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Jeg afviste det. Vi blokerede ikke for protesterende i Rusland, Belarus eller Iran. Vi vil ikke begynde at gøre det i Europa,« skrev Pavel Durov sent søndag på det Elon Musk-ejede sociale medie, X.

Overraskende vandt den midtsøgende borgmester i Rumæniens hovedstad Bukarest, Nicusor Dan, præsidentvalget. Hans rival, højrenationalisten George Simion, der har erklæret sig som stor tilhænger af USAs præsident, Donald Trump, var ellers ventet at ville løbe med sejren.

Den franske efterretningstjeneste, Direction générale de la Sécurité extérieure (DGSE), bekræfter, at den flere gange er mødtes med Pavel Durov »for kraftigt at minde ham om hans virksomheds ansvar, og hans eget, i forhold til at forhindre trusler fra terrorister og børnepornografi«.

DGSE »afviser kraftigt anklagerne om, at krav om at forbyde konti med forbindelse til nogen valgproces er blevet fremsat ved disse lejligheder«, hedder det.

Også det franske udenrigsministerium afviser nogen form for indblanding.

Afviser indblanding

Den russiskfødte mangemillionær Pavel Durov er en kontroversiel person.

Han blev i 2024 anholdt på ordre fra den franske anklagemyndighed for ikke at sikre, at Telegram griber ind mod påståede ulovligheder, som mediet anvendes til.

Den 40-årige Durov har tjent sine penge på salget af Ruslands svar på Facebook, VKontakte, som han var medstifter af.

Telegram åbnede i 2013 og er en af verdens store kommunikationsplatforme på linje med Facebook, WhatsApp, Instagram, TikTok og WeChat.

Telegram kan kryptere, altså kode, sin kommunikation, så ingen udenforstående kan kigge med, om end det ikke er al kommunikation på Telegram, der krypteres, sådan som det sker på WhatsApp og Signal. Det har blandt andet gjort tjenesten populær i Østeuropa, og særligt i Ukraine og Rusland er den meget anvendt.

Pavel Durov har pas fra både Rusland, Frankrig, De Forenede Arabiske Emirater og St. Kitts og Nevis. Han er ifølge nyhedsbureauet Bloombergs milliardindeks verdens 180.-rigeste med en personlig formue på 13,7 milliarder dollar.

Telegram, som han ejer, driver forretning fra De Britiske Jomfruøer og har omkring en milliard månedligt aktive brugere.

Portugal beder nu Europa-Kommissionen om at lægge pres på Frankrig for at få udvidet strømforsyningerne herfra til Spanien og Portugal efter årelange forsinkelser.

Den manglende udbygning var ifølge den portugisiske regering medvirkende til, at det døgnlange strømnedbrud 28. april blev så omfattende.

I Spanien søges der stadig efter årsagen til, at hele Den Iberiske Halvø blev mørkelagt. Man mener at have fundet arnestedet, men hvorfor det skete, er flere undersøgelser i gang med at fastlægge.

Den portugisiske energiminister, Maria da Graça Carvalho, siger, at de utilstrækkelige forbindelser mellem Frankrig og Spanien udgør en barriere for EUs indre marked, hvorved Europa-Kommissionen har mulighed for at gribe ind.

Hun ønsker ifølge Financial Times, at det skal sikres, at man fremover kan hjælpe hinanden på ordentlig vis.

»Dette er et europæisk spørgsmål, ikke et spørgsmål mellem de tre lande,« fastslår hun.

Årelangt slagsmål med fransk frygt

I årevis har der været planer om at udvide strømforsyningen fra Frankrig til Den Iberiske Halvø. Det er bare ikke sket. Energinettene i Spanien og Portugal er koblet tæt sammen, men der er meget få forbindelser til Frankrig og til resten af EU trods mange opfordringer fra EU til at sørge for at få etableret flere forbindelser.

Spanien og Frankrig er endelig kommet i gang med at etablere end 400 kilometer lang forbindelse gennem Baskerlandet. Den er blevet forsinket, fordi Frankrig har været nervøs for, at Spaniens billigere, grønne elektricitet fra solceller og vindmøller ville oversvømme det franske energimarked og skade den dyrere atomkraft.

Forbindelsen via Biscayabugten skal være klar i 2028, hvilket vil fordoble kapaciteten mellem Frankrig og Spanien til fem gigawatt.

Topchefen for det franske energinet, RTE, Xavier Piechaczyk, afviser, at man blokerer for bedre forbindelser og fastholder, at »vi har altid behandlet forbindelser til Spanien meget seriøst«.

Portugal har fortsat begrænsninger på sin import af elektricitet fra Spanien. Det sker som en sikkerhedsforanstaltning, men har sendt elpriserne i vejret i Portugal. Portugal importerede 35 procent af sin elektricitet fra Spanien den morgen, da strømnedbruddet ramte.

Der var udfald i en time på forbindelsen mellem Frankrig og Spanien, før det lykkedes franskmændene at få genetableret strømforsyningerne til det nordlige Spanien.

Den vigtigste aftale siden det britiske farvel til EU er faldet på plads mellem Storbritannien og EU efter natlige forhandlinger i London.

De to parter enedes mandag morgen om en historisk aftale, der bringer forbindelserne mellem dem tilbage til start, bekræfter diplomatiske kilder over for såvel Financial Times som nyhedsbureauet Reuters.

Storbritannien åbner sine farvande for fiskeri i endnu 12 år, altså indtil 30. juni 2038, således at europæiske fiskefartøjer kan fiske her. Tidligere havde det britiske tilbud lydt på fire år op til, at den gældende aftale stod til at udløbe i 2026.

Til gengæld fik premierminister Keir Starmer en landbrugsaftale, der sikrer britisk eksport af landbrugsvarer og fisk til EU, som er det største britiske eksportmarked, skriver Financial Times.

Aftalen skal nu godkendes af alle 27 EU-lande.

Gennembruddet i forhandlingerne kom søndag aften og lander i 11. time forud for et topmøde, som mandag skal holdes i Lancaster House i London, hvor der skal underskrives en sikkerheds- og forsvarsaftale. Den skal bane vejen for, at britiske virksomheder kan deltage, når store europæiske forsvarskontrakter kommer i udbud.

Keir Starmer skal på topmødet møde Europa-Kommissionens formand, tyske Ursula von der Leyen.

Den konservative, politiske opposition har ligesom fiskeriorganisationer allerede kritiseret aftalen mellem Storbritannien og EU. De mener, at Storbritannien sælger ud.

Storbritannien meldte sig ud af EU ved det såkaldte Brexit 31. januar 2020.

Der er igen risiko for store forsinkelser på alt, hvad der rummer elektronik, fordi Kina har indført eksportbegrænsninger på vigtige materialer til alt fra elbiler over vindmøller og robotter til kampfly.

I begyndelsen af april besluttede Kina at begrænse eksporten af syv af de såkaldte sjældne jordarter samt af magneter til kompasnåle og elektriske apparater – alt sammen noget, som Kina sidder tungt på på verdensplan.

Begrænsningerne kom som gengældelse for Donald Trumps straftold på kinesiske varer, og de kan allerede mærkes.

Ifølge Financial Times er Kina begyndt at tillade nogen udførsel af de sjældne jordarter, men det tager lang tid at få godkendelse, og det kan ifølge flere iagttagere og producenter som Ford, Tesla og Lockheed Martin medføre mangel på de vigtige materialer i produktionen rundtomkring i verden.

De sjældne jordarter er vanskelige at udvinde uden store omkostninger og på en miljøvenlig måde, og Kina sidder på noget nær et globalt monopol på behandling af materialerne. Kina står for udvindingen af 70 procent af alle sjældne jordarter. Det er her, at 87 procent af al behandling i verden sker, og her raffineres hele 91 procent af alle sjældne jordarter.

Vinduet lukker sig hastigt

De nye begrænsninger rammer sjældne jordarter som dysprosium, terbium og samarium, der bl.a. gør det muligt for højtydende magneter at modstå høje temperaturer.

Det kinesiske handelsministerium har udstedt visse eksporttilladelser til Europa men slet ikke i et omfang, der står mål med efterspørgslen.

»Vinduet til at undgå betydelig skade på produktionen i Europa lukker sig hastigt,« siger Wolfgang Niedermark, der er bestyrelsesmedlem i den tyske erhvervsorganisation Bundesverband der Deutschen Industrie.

Det er uklart, om Kina er begyndt at udstede eksporttilladelser til USA, siden de to lande besluttede at indgå en 90-dages våbenhvile i handelskrigen forleden.

Det kinesiske handelsministerium ønsker ikke at kommentere situationen.

Der er udbredt frygt for, at antallet af eksportansøgninger vil være så stort, at det kommer bag på de kinesiske myndigheder. Desuden er europæiske virksomheder usikre på, hvordan de skal bevise, at de materialer, som de får tilladelse til at hente ud af Kina, ikke geneksporteres til USA. Dette vil nemlig være et brud på eksportgodkendelserne.

Den tyske bilgigant Volkswagen har meldt ud, at forsyningerne fra Kina af dele, der rummer sjældne jordarter, er stabile, og i USA sagde flygiganten Lockheed Martins finansdirektør, Evan Scott, forleden, at selskabet har forsyninger nok til at dække produktionen i resten af 2025.

Kina har tidligere strammet eksportkontrollen med vigtige mineraler, der skal bruges i chipproduktionen ude i verden, heriblandt gallium, germanium, antimon, grafit og wolfram.

Det kan have kostet tre af landets største pensionskasser dyrt at komme ud af deres pinefulde investering i TDC.

For koncernen kan muligvis være blevet foræret væk eller overdraget til den udskældte australsk kapitalfond Macquarie for et symbolsk beløb.

Det viser nye beregninger, som indikerer et muligt tab på mange milliarder kroner – og potentielt et af de største, de tre pensionsselskaber ATP, PFA og PKA nogensinde har haft.

Indtil videre har pensionskasserne imidlertid afvist at kommentere handlen og har valgt at mørklægge tabets størrelse.

Derfor har Berlingske – sammen med en række kilder med kendskab til handlen – regnet på fire scenarier, der kan kaste lys over den kuldsejlede investering.

Selv i de mest optimistiske scenarier ser det meget dystert ud for pensionskasserne, der kan have tabt store summer af danskernes indbetalte pensionspenge.

Potentielt kan den samlede regning for hver enkelt pensionskasse beløbe sig til seks milliarder kroner.

I dette scenario er TDC blevet overdraget til Macquarie for et symbolsk beløb, fordi den tilbageværende gæld i teleselskabet overstiger selskabets værdi.

Berlingske har forelagt beregningerne for pensionskasserne – hverken ATP, PKA eller PFA ønsker at kommentere beregninger eller tab.

Endnu et muligt ATP-tab

Pensionskasserne købte oprindeligt TDC sammen med kapitalfonden Macquarie i 2018.

Her noterede pensionskasserne sig for hver en sjettedel, mens Macquarie satte sig på halvdelen af TDC-koncernen.

Men for godt en uge siden meddelte ejerkredsen, at australierne køber de resterende 50 procent af koncernen og dermed bliver eneaktionær i det danske teleselskab, hvis myndighederne endeligt godkender handlen.

Og selvom der har været tavshed om prisen, hersker der ingen tvivl om, at pensionskasserne langtfra er tilfredse med investeringen.

»Det er ingen hemmelighed, at investeringscasen har udviklet sig anderledes, end vi havde forestillet os, da vi gik ind i 2018,« lyder det i en skriftlig kommentar fra PFA.

Ambitionerne var ellers store, da pensionskasserne og kapitalfonden købte TDC til den nette sum af knap 41 milliarder kroner.

Det lod ATPs daværende administrerende direktør, Christian Hyldahl, omverdenen forstå.

»På vegne af vores fem millioner medlemmer er det med stor tilfredshed, at vi deltager i og giver vores støtte til denne transaktion som en sund langsigtet investering,« udtalte han i forbindelse med opkøbet.

ATP er nu på vej ud af investeringen. Og siden 2018 er det langtfra gået som planlagt. Det blev ikke den succes, ATP havde stillet sine fem millioner medlemmer i udsigt.

Det er ikke første gang, at ATP har måttet sande ikke at kunne levere som lovet. Senest måtte pensionskæmpen i december erkende at have tabt 2,3 milliarder kroner på sin investering i den konkursramte batterivirksomhed Northvolt.

Det genantændte debatten om ATPs kritisable investeringsstrategi. Blandt kritikerne er CBS-forskerne Henrik Ramlau-Hansen og Jesper Rangvid, som især har peget på den store andel af unoterede investeringer i ATPs portefølje – herunder investeringen i TDC.

»Det er på den ene side positivt, at ATP med salget af TDC får nedbragt sin eksponering mod unoterede investeringer, som efter de store tab i 2022 har været for høj. Men det ser ud til at være på en negativ baggrund, idet Berlingskes beregninger viser, at det måske munder ud i et tab i milliardklassen,« siger Henrik Ramlau-Hansen til Berlingske.

Gik ikke som planlagt

For at beregne pensionskassernes mulige tab, skal man se på, hvad der er sket i de syv år, der er gået, siden konsortiet bestående af Macquarie og ATP, PKA og PFA afnoterede TDC fra fondsbørsen.

Det har Berlingske gjort i samråd med en række kilder, som har gennemgået koncernens regnskaber og kilder med kendskab til den oprindelige TDC-handel i 2018.

Planen for konsortiet var oprindeligt at splitte TDC i to dele og sælge halvdelen af koncernen fra.

Det ene selskab fik navnet TDC Net og kom til at bestå af alle netværkene til mobilnet, fastnet, kabel-tv og fibernet. Den del skulle give et stabilt og forholdsvis sikkert afkast hvert år. Det var interessant for de nye ejere tilbage i 2018, hvor renterne var lave, og hvor det var svært at finde et godt sted at placere kapital.

Den anden del blev kaldt Nuuday og kom til at bestå af blandt andre YouSee, bredbåndsselskabet Hiper og mobilselskabet Telmore.

Her var det tanken på et tidspunkt at sælge til et andet teleselskab, en kapitalfond eller måske at børsnotere selskabet. På den måde ville en del af den gæld, som var oprettet i forbindelse med det store opkøb, blive betalt tilbage.

Men det lykkedes aldrig at sælge Nuuday.

»Separationen er ikke gået helt så stærkt, som vi håbede, og afkastet har ikke kunnet følge det generelle marked,« lød det fra PKAs investeringsdirektør Michael Nellemann til Børsen i maj sidste år.

I 2018 valgte konsortiet at finansiere de 41 milliarder kroner, TDC kostede, ved primært at stifte gæld i selskabet.

TDC har siden været plaget af det store gældsbjerg og et telemarked, der ikke udviklede sig som forventet.

Siden overtagelsen har TDC kørt med årelange underskud, som samlet er løbet op i næsten 18 milliarder kroner.

Og den samlede gæld i virksomheden er vokset til 63 milliarder kroner.

Hvor meget det har nedbragt markedsprisen, er dog usikkert.

Skylder knap 30 milliarder til sig selv

For hvis det lykkedes pensionskasserne at afhænde TDC til Macquarie, er der flere mulige scenarier for, hvor stort tabet kan ende med at være for hver af pensionskæmperne.

Samlet har Macquarie og de tre pensionskasser brugt 7,5 milliarder kroner på at købe TDC, mens resten af den tilførte kapital er gæld.

De første fire milliarder kroner blev investeret i 2018 og i 2022 blev yderligere 3,5 milliarder kroner skudt ind som et ekstraordinært kapitalindskud, da køreplanen begyndte at gå skævt.

Derudover har de fire ejere som nævnt ydet lån til selskabet. Hvert år er der påløbet renter, og derfor skyldte TDC ved udgangen af 2024 de fire ejere 28,4 milliarder kroner.

Det betyder, at pensionsselskaberne både skal have deres oprindelige indskud og milliardlånet til TDC betalt tilbage, hvis de skal lykkes med at skabe et afkast på deres investering.

Men det ser ifølge Berlingskes beregninger yderst tvivlsomt ud, hvis man sammenligner med, hvad andre teleselskaber koster.

Det er uvist, hvad Macquarie har betalt for pensionskassernes aktiepost. Som tidligere beskrevet, er der ingen af de tre sælgere, der ønsker at oplyse prisen.

Men det er sandsynligt, at prisen ligger inden for de spænd, som europæiske og amerikanske televirksomheder generelt kan handles til på aktiemarkedet, lyder det fra en række kilder.

Derfor har Berlingske i første omgang beregnet den samlede værdi af TDC baseret på de kurser, investorerne er villige til at betale for andre teleselskaber på børserne i USA og Europa.

Flere mulige scenarier

TDC har selv udpeget en såkaldt »peer«-gruppe i sit regnskab fra 2018. Den gruppe talte 13 selskaber, herunder en række tidligere lignende statsmonopoler, som TDC selv sammenligner sig med.

Det værst tænkelige scenario er, hvis prisen i TDC-handlen er tilsvarende, hvad britiske BT Group, Vodafone og franske Orange handles til, da aktiemarkedet værdisætter de selskaber lavt i forhold til konkurrenterne.

I et sådant scenario vil hele pensionskassernes investering være tabt. Det viser Berlingskes beregning.

For når man trækker TDCs netto rentebærende gæld fra TDCs samlede gæld, er det tilbageværende beløb konsortiets værdi i selskabet.

Dernæst fratrækkes det kapitalindskud, som hver af ejerne tilførte både i 2018 og 2022.

Til sidst skal det milliardlån, TDC skylder ejerkredsen, betales tilbage.

Hvis pensionskasserne og Macquarie har værdisat TDC, tilsvarende BT Group, Vodafone og Orange vil både det oprindelige indskud og aktionærlånet være væk, da gælden i selskabet vil overstige værdien.

Det vil betyde, at ATP, PFA og PKA hver har tabt tæt ved seks milliarder kroner på investeringen.

Med i det tal indgår de betydelige renteindtægter, som ejerne har lagt på aktionærlånet i perioden, og som ATP, PFA og PKA ender med at gå glip af, hvis prisen på TDC svarer til den pris, BT Group, Vodafone og Orange handles til på børsen.

Renteindtægterne for hver af pensionskasserne er løbet op i to milliarder kroner over perioden, og derfor er det reelle tab uden renteindtægterne på fire milliarder kroner.

Det næstværste scenario opstår, hvis markedsprisen på TDC tager udgangspunkt i, hvad investorerne er villige til at betale for Deutsche Telecom.

Regnes der efter samme fremgangsmåde, vil tabet for hver af pensionskasserne lyde på 2,9 milliarder kroner – inklusive tabte renteindtægter.

Lidt bedre ser det ud, hvis markedsprisen er tilsvarende Telia. Det vil betyde et tab på 2,4 milliarder kroner for hver af pensionskasserne.

Hvis prisen derimod følger værdiansættelsen af Telenor, reduceres tabet til 800 millioner kroner pr. pensionskasse.

Hvordan – og til hvilken pris – ATP, PFA, PKA og Macquarie har værdisat og handlet TDC, er dog stadig uvist. Handlen er endnu ikke blevet godkendt af myndighederne, og partnerne afviser som nævnt at kommentere indholdet af ovenstående artikel.