Skal man hælde Ozempic i drikkevandet?

Det er den slags vittige forslag, som læger morer sig over, hver gang en ny kategori medicin begynder at være til gavn for en stor befolkningsgruppe. Før i tiden lavede kardiologerne vittigheder om at tilsætte kolesterolreducerende statiner til drikkevandet, fordi netop statiner reducerer risikoen for hjerteanfald.

Nu er Ozempic, som Novo Nordisk står bag, og andre præparater i »GLP-1« -kategorien godt på vej til at nå en kritisk masse. Det lader til, at de kan anvendes mod et stigende antal sygdomme ud over den i dag mest almindelige anvendelse til behandling af diabetes og overvægt. Hjerte-, nyre- og leversygdomme. Søvnapnø. Leddegigt. Alzheimers sygdom. Alkoholisme. Endda aldring. I en del af disse eksempler er der tale om potentielle gavnlige virkninger, som kræver en nærmere undersøgelse.

»Vi nærmer os et punkt, hvor man må spørge sig selv, hvad GLP-1-agonister ikke kan bruges mod,« skrev den farmaceutiske forsker og blogger Derek Lowe i det akademiske tidsskrift Science sidste år.

Hvis denne udvikling fortsætter, vil endnu flere millioner af mennesker kunne få gavn af GLP-1 – måske helt op til mellem en tredjedel og et flertal af alle voksne.

Men lægerne advarer også mod brugen af disse former for medicin til mennesker, som ikke har de lidelser, den kan helbrede, eftersom den i visse tilfælde kan forårsage fejlernæring. Lægerne må finde ud af, hvordan man undgå et alt for stort vægttab hos mennesker, der ikke er overvægtige, og det kan muligvis betyde, at disse mennesker skal på en særlig diæt, udtaler dr. Scott Isaacs, der er endokrinolog i Atlanta.

Medicinen – der også omfatter Wegovy fra Novo Nordisk, Mounjaro og Zepbound fra amerikanske Eli Lilly – efterligner virkningen af naturligt forekommende tarmhormoner som GLP-1. Den fremmer produktionen af insulin, der medvirker til at kontrollere blodsukkeret hos mennesker med type 2-diabetes. Den undertrykker appetitten og får mæthedsfølelsen til at indfinde sig hurtigere, når man spiser, og det hjælper overvægtige personer med at tabe mange kilo.

Nøglen til forbedret sundhed – ikke kun vægttab

Hvad angår diabetes og overvægt, er den potentielle patientgruppe meget stor. Over 100 millioner amerikanske voksne – svarende til 40 procent – er overvægtige. Cirka 38 millioner lider af diabetes.

Mange af de gennemprøvede og potentielt positive virkninger udspringer af deres virkning på overvægt. Vægttab kan helbrede søvnapnø. Medicinen fjerner også belastningen på leddene, og det er gavnligt, hvis der er tale om leddegigt.

»Hvis man behandler overvægt, burde alle de komplikationer i forbindelse med overvægt, som vi bruger meget tid på at behandle, blive mindre graverende,« udtaler dr. Louis Aronne, der er leder af The Comprehensive Weight Control Center ved Weill Cornell Medicine.

Noget tyder dog på, at en del af de positive virkninger er afhængige af et vægttab, muligvis på grund af medicinens antiinflammatoriske virkning.

»Forskningen udvikler sig med rivende hast, så vi får hurtigt en bedre forståelse af, hvorfor disse præparater virker på så mange organer og betændelsestilstande,« siger dr. Robert Kushner, der er specialist i behandling af vægttab ved Feinberg School of Medicine ved Northwestern University.

Mange anvendelsesmuligheder

Lægerne mener, at GLP-1-agonister også kan bruges til behandling af psoriasisgigt – en autoimmun lidelse, der kan forårsage smerter i leddene og udslæt i huden – dels på grund af vægttabet, dels på grund af en betændelsesreducerende virkning.

Susan Abernethy fra North Cove i Washington begyndte at tage Eli Lillys præparat Mounjaro i 2023 som behandling mod psoriasisgigt, efter at ældre behandlingsmetoder ikke havde haft nogen særlig virkning.

Susan, 58 år og chef for en nonprofitorganisation, giver Mounjaro æren for, at hun har tabt sig og har fået færre smerter i leddene. Hun tager Mounjaro sammen med Taltz, der er godkendt som medicin mod psoriasisgigt. Hendes forsikringsselskab betaler for denne kombination af medicin, fordi hun også har type 2-diabetes.

»Efter at jeg i snart fire år ikke har været i stand til at foretage mig noget, er det nu lykkedes mig at udføre et par fem kilometer-løb igen,« fortæller hun. »Jeg kan også gå længere ture langs stranden end før.«

Eli Lilly er i gang med at undersøge kombinationen af Taltz og Mounjaros vigtigste ingredienser som behandling mod psoriasisgigt i en fase 3-undersøgelse i håb om at få godkendt anvendelsen af disse medicinske præparater, forudsat at undersøgelsen ender med et positivt resultat.

Lægerne har også succes med at behandle patienter med bestemte leversygdomme. Scott Isaacs udskriver GLP-1 til patienter med en fedtleverlidelse, der betegnes som metabolisk dysfunktionsassocieret steatohepatitis, også kaldet MASH, der anslås at have ramt cirka 15 millioner amerikanere.

Af en undersøgelse offentliggjort i New England Journal of Medicine i april fremgår det, at hovedingrediensen i Ozempic og Wegovy forbedrede denne tilstand hos patienterne.

En anden lidelse, der bliver undersøgt, er Alzheimers sygdom. Forskerne mener, at GLP-1 kan have en neurobeskyttende virkning og derfor nedsætte hastigheden i hjernecellernes nedbrydning. En mindre undersøgelse i Storbritannien sidste år viste, at Novo Nordisks GLP-1 liraglutid reducerede tempoet i den kognitive reduktion i sammenligning med et placeboprodukt. Novo er i gang med en fase 3-undersøgelse af semaglutid anvendt til patienter med tidlig Alzheimers.

Henved 137 millioner amerikanske voksne – over halvdelen af den voksne befolkning – er egnede til behandling med GLP-1-præparatet semaglutid, forudsat at de har type 2-diabetes, ligger på det rigtige niveau af overvægt eller har hjerte-kar-sygdom og er overvægtige – en beregning, der bygger på en artikel offentliggjort i JAMA Cardiology sidste år. Til sammenligning er cirka 82 millioner voksne amerikanere egnede til behandling med statiner.

Kun en brøkdel af de egnede patienter anvender for indeværende GLP-1-medicin – cirka 8,3 millioner i USA i år, har TD Cowen anslået i en forskningsartikel.

Kan hjælpe mange, men ikke alle

Der er selvfølgelig også patienter, som ikke bør tage denne medicin. »Jeg tror, at en stor procentdel af befolkningen, men dog ikke alle, vil kunne have gavn af den,« siger Louis Aronne.

Patienter med en historie med visse typer skjoldbruskkirtelkræft eller med bestemte former for tumorer i hoved og hals bør ikke tage denne medicin, fordi tidligere eksperimenter med rotter har påvist, at rotter får den samme slags tumorer, hvis de får medicinen.

En del læger er tilbageholdende med at udskrive GLP-1-medicin til patienter, der har haft bugspytkirtelbetændelse, fordi det har vist sig, at bugspytkirtelbetændelse kan forværres betydeligt, hvis man indtager den. En del læger undgår at udskrive GLP-1-medicin i tilfælde af kosmetisk vægttab, og der ikke er tale om andre sygdomme.

Anvendelsen af denne form for medicin må forventes at stige. Morgan Stanleys analytikere anslår, at i 2035 vil antallet af amerikanere, der bruger GLP-1 mod overvægt alene, være steget til omkring 29 millioner. Men selv dette tal vil kun udgøre 20 procent af den medicinegnede overvægtige del af befolkningen.

Det skyldes, at vægttabsmedicin er dyr. Katalogprisen er over 1.000 dollar om måneden, og der er mange forsikringer, som ikke betaler for denne medicin; selv når producenten sætter priserne ned, koster den stadig flere hundrede dollar om måneden.

Tolerancen og produktionskapacitet kan også være et problem. Visse patienter holder op med at tage GLP-1-medicin, fordi den kan have ubehagelige bivirkninger i mave-tarmsystemet. 

To af de største producenter, Novo Nordisk og Eli Lilly, har kun for ganske nylig afhjulpet manglen på denne medicin ved at forøge produktionen. De er dog stadig langt fra at nå op på en kapacitet, der er stor nok til at dække større procentdele af efterspørgslen hos både nuværende og kommende medicinkrævende.

Flere undersøgelser og bedre medicin kan medvirke til at forøge antallet af vellykkede behandlinger. Medicinalfirmaerne er i gang med at udvikle nyere GLP-1-præparater, som kan give et større vægttab, samt piller, som kan indtages af patienter, der ikke bryder sig om injektioner.

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

Kender man til de fire forskellige personlighedstyper, er det ikke svært at gætte sig til Nina Skov Ottos.

Faktisk er det lige nøjagtig, hvad hendes tidligere chef i Deloitte, Torben Brandt, gjorde, da han for første gang mødte hende på en todages afdelingstur.

Som en teamøvelse skulle de gætte hinandens personlighedstyper.

»Uden at kende meget til hende var det tydeligt, at Nina er meget struktureret og målrettet,« skriver Torben Brandt i en anbefaling af Nina Skov Otto.

Selv tør hun godt levere budskabet med noget mindre omsvøb:

»Jeg tror ikke nødvendigvis, jeg er, som folk er flest,« siger Nina Skov Otto.

Kigger man på hendes cv, er man tilbøjelig til at give hende ret.

I en alder af bare 33 år har Nina Skov Ottos udprægede konkurrencementalitet og målrettethed sikret hende flere prestigefyldte stillinger inden for finansverdenen.

Allerede inden hun afleverede sit speciale i matematik-økonomi, havde hun som 24-årig fået et job som konsulent i Deloitte. To år senere blev hun forfremmet til seniorkonsulent, og to nye arbejdspladser og en række forfremmelser senere kan hun i dag kalde sig underdirektør for Risikostyring og Compliance i AP Pension – et af landets største pensionsselskaber.

Derfor indtager Nina Skov Otto i år også en naturlig plads på Berlingskes liste over 100 unge erhvervstalenter.

Berlingske møder hende i AP Pensions nye lokaler i Nordhavn.

I receptionen kan man høre hende allerede, inden hun ankommer.

Lydkilden viser sig at være et par pink stiletter i slangeskind, som bryder med hendes ellers corporate påklædning.

»Da jeg arbejdede som studentermedhjælper i Indenrigs- og Økonomiministeriet, hørte jeg engang Margrethe Vestager sige om sig selv, at andre jo allerede havde gættet, at hun var kvinde. Derfor kunne hun lige så godt tage sin blomstrede kjole på. Sådan har jeg det også lidt.«

»Og så kan jeg også godt lide at nå mine mandlige kolleger i øjenhøjde,« siger Nina Skov Otto med en anelse sarkasme i stemmen. 

Som kvindelig chef i finansbranchen har hun kastet sig ud i et erhverv, hvor hendes køn statistisk er i undertal.

Ifølge Finans Danmark var lige under hver tredje leder i finanssektoren i 2024 en kvinde.

Personligt er det dog aldrig faldet Nina Skov Otto ind, at hendes køn skulle spille nogen rolle, når det kom til muligheden for at udleve sit arbejdspotentiale og gøre karriere.

»Indtil jeg blev gravid.«

Matematik og maskuline energier

Egentlig er det ikke særligt for Nina Skov Otto, at hun vælger en vej i livet, som flere mænd end kvinder har betrådt.

Siden hun var barn og stadig bosiddende i Gilleleje, har hun opsøgt og trivedes i miljøer, der ikke nødvendigvis osede af feminin energi.

Som barn dyrkede hun atletik, og som ung voksen blev hun en af de bedste i landet til spydkast.

»I spydkast er det jo ikke ligefrem de feminine værdier, der ligger højest. Og det har jeg egentlig altid oplevet som værende ret naturligt,« siger Nina Skov Otto.

Af samme årsag var køn heller ikke noget, hun hverken tænkte over eller mærkede til, da hun i 2010 startede på Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet.

»Jeg har altid været god til matematik og synes, at det var det sjoveste. Samtidig passede det også meget godt til mine personlighedstræk,« siger Nina Skov Otto og peger ned på et klistermærke på sin computer.

Og det kræver en forklaring.

Som en del af et HR-initiativ i AP Pension skal alle de ansatte fra studentermedhjælpere til direktører have taget en personlighedstest.

Meningen er ifølge Nina Skov Otto, at man ved at kende indgående til sine egne styrker og svagheder skal kunne fungere bedre i de teams, man arbejder i til dagligt.

Derfor bærer alle de ansatte på deres computer et klistermærke med en farve ud fra, hvilken personlighedstype de tilhører.

Nina Skov Ottos er rød.

»Det betyder, at jeg er meget resultatorienteret, og det falder mig mere naturligt at fokusere på fremdrift og resultater i stedet for at vende weekendens aktiviteter. Jeg kan lide en direkte og ligefrem kommunikation. Og det har helt sikkert været til min fordel, da det har gjort, at jeg rimelig naturligt har passet ind i de her mere maskuline miljøer,« siger hun.

Men da hun i 2021 blev gravid med sin første datter, oplevede hun for første gang, at noget havde ændret sig.

Med maven på arbejde

For det første var der noget helt fysisk over at blive gravid, fortæller Nina Skov Otto.

»Jeg var så træt. Og det var tydeligt. Jeg kunne ikke udføre de samme opgaver, som jeg plejede, og samtidig blev jeg sur, hvis min chef tog nogle opgaver fra mig,« siger hun.

På det tidspunkt var Nina Skov Otto risikoanalytiker i AP Pension og travlt optaget af at regne på konsekvenserne af de forskellige strategiske beslutninger, som pensionsgiganten foretog. Hun havde ikke tid til at være træt.

Desuden oplevede hun, at det var enormt grænseoverskridende ikke længere at kunne adskille sit professionelle liv fra det private.

»Jeg kunne jo ikke bare efterlade min mave derhjemme. Jeg var nødt til at fortælle folk, at jeg var gravid. Samtidig kunne min mand møde på arbejde uden at sige noget.«

»Det er første gang, jeg har oplevet, at det var forskelligt for ham og mig at tage på arbejde,« siger Nina Skov Otto, hvis mand også arbejder med risikovurderinger inden for finanssektoren.

På det tidspunkt var det et dagligt irritationsmoment at føle sig begrænset på arbejdet, fortæller Nina Skov Otto. Men hun vidste, at hun ville have en familie. Det var besværet værd.

»Det var svært. Men det var jo ikke anderledes, end at man nogle gange var skadet i atletik og skulle finde en måde at få det mest optimale ud af den situation.«

Barsel på egne præmisser

Under barslen fik Nina Skov Otto samlet kræfter og overskud igen, endda så meget, at hun nåede at blive rastløs. Derfor købte hun sammen med sin mand et sommerhus med det formål at renovere det.

Få uger senere ringede hendes chef.

Han ville høre, om hun kunne være interesseret i at overtage rollen som underdirektør for Risikostyring.

Svaret var selvfølgelig ja, og efter seks måneder var Nina Skov Otto tilbage på arbejde – iført en direktørtitel.

»Det var meget nyt på en gang. Jeg havde aldrig haft ledelsesansvar før. Samtidig var jeg den yngste i min afdeling, og de mennesker, jeg skulle lede, havde 10-20 års mere erfaring end mig. Så det var også et stort skridt,« siger hun.

Derfor var det også en stor hjælp, at hun og manden havde delt barslen lige over, så Nina Skov Otto havde seks måneder til at sætte sig ind i sin nye rolle, mens hendes mand gik hjemme.

»Vi har en aftale om, at vi er fælles om alt som forældre,« siger hun.

Siden da er familien blevet forøget med endnu et familiemedlem. I anden omgang valgte Nina Skov Otto dog kun at tage fire måneders barsel for så at starte på deltid i stedet.

»Det fungerede super godt. På den måde behøvede jeg ikke at starte på fuld kapacitet med det samme, hvilket jeg syntes var hårdt første gang,« siger hun.

Andre kolleger inde i AP Pension har efterfølgende ladet sig inspirere af Nina-modellen, fortæller hun. Også blandt hendes mandlige kolleger.

»Det er så fedt, at barsel er begyndt at gå på tværs af køn. Jeg synes ikke, at det skal være sådan en kønnet samtale. Jeg tror egentlig, at både mænd og kvinder ønsker at finde en balance mellem et familieliv og en karriereambition. Og der er vi blevet bedre til herinde at stille forskellige muligheder til rådighed.«

»Det kræver en indsats«

I dag er det et år siden, at Nina Skov Otto kom tilbage fra sin sidste barsel.

Både hende og hendes mand er tilbage på fuldtid. Men når de har fri, er det familien, der er første – og eneste – prioritet, fortæller hun.

»Den sørgelige hemmelighed er, at jeg ikke når særligt meget andet. Jeg prioriterer min familie og arbejde, og der hvor jeg er i mit liv lige nu, er der ikke plads til særligt meget mere,« siger hun.

Inden hun blev mor, nød hun at komme meget i fitnesscentret.

Nu tager hun ti minutters kettlebells på familiens terrasse.

»Det er det, som kan lykkes for mig med den dagligdag, vi har,« siger hun.

For hende har det været en vigtig del af både arbejds- og privatliv at komme til den erkendelse, at det kommer med en pris at blive forælder. Og at prisen ikke nødvendigvis er den samme for mænd og for kvinder.

»Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis man som kvinde føler, at man står i et T-kryds. At man enten kan vælge karriere eller at kunne få et barn. Sådan synes jeg ikke, det behøver at være. Men samtidig synes jeg også, vi skal have en snak om, at et barn ikke er noget, man bare får,« siger hun og tilføjer:

»At jeg kan sidde i denne her stilling, som jeg gør nu som mor, det kræver en indsats.«

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk

Kære brevkasse,

Tak for en god og informativ brevkasse.

Der skrives meget om arv, som jo er en vigtig ting, og jeg har et spørgsmål, som måske er lidt atypisk, men der må være andre end vores familie, der har de tanker.

Vi har skrevet fremtidsfuldmagt og testamente. I testamentet har vi gjort arven til vores fælles børn til deres særeje.

Vores datter har to børn af første ægteskab, og hendes nye mand har to fra sit første ægteskab.

Vi har så tænkt på, at hvis vores datter dør før sin mand, vil han arve en del af hendes arv fra os, og når han dør, vil hans børn arve.

Vi ønsker ikke, at hans børn skal have del i den arv, der kommer fra os, men vil gerne sikre os, at vores arv tilfalder vores børnebørn, når deres mor dør.

Så spørgsmålet er, om I kan beskrive, hvad særeje egentlig dækker, og hvordan man kan holde styr på den del af pengene, og om man kan indføre ting i testamentet, som kan forhindre ovennævnte situation.

Med venlig hilsen
S.R.

Kære S.R.

Tak for det gode og vigtige spørgsmål – og for anerkendelsen. Den slags varmer mere end varm kaffe på en kold dag.

Det, I rejser, er en klassisk udfordring i arveretten: Hvordan sikrer I, at arven bliver i familien – i den snævre forstand – og ikke drysser videre til en svigersøn eller børn fra et andet forhold? Med andre ord: Hvordan sikrer et testamente, at arven ikke ender hos den forkerte familiegren?

Lad os se nærmere på det. En mulighed er jo, at I kan dirigere arv direkte til jeres børnebørn. Så havner de, hvor I ønsker det – men alting har en pris. I dette tilfælde er prisen, at jeres datter må lide afsavn, og det er måske ikke hensigtsmæssigt. 

Hvis børnebørnene er umyndige, skal arv bindes, mindst til de fylder 18 år – her kunne arven måske gøre større nytte hos jeres datter. Alene dette spørgsmål kunne bredes ud til at anvise forskellige mulige overvejelser, men lad mig nøjes med at nævne det helt kort.

Og lad os så se på mulighederne. Redskaberne hedder arv og særeje. Men hvad er særeje så? Når I i jeres testamente har bestemt, at jeres datters arv skal være hendes særeje, betyder det i praksis, at de midler, hun modtager i arv, ikke indgår i fællesformuen, hvis hun senere skulle blive skilt. Særeje beskytter altså arven ved skilsmisse.

Men – og her kommer det springende punkt – særeje beskytter ikke nødvendigvis mod arv til ægtefællen ved død. For hvis jeres datter dør først, vil hendes ægtefælle som udgangspunkt arve halvdelen af hendes formue, hvis de er gift og ikke har lavet testamente.

Men vi skal her sondre mellem forskellige former for særeje. Hvis I vælger at gøre arven til fuldstændigt særeje, kan svigerbørn ikke sidde i uskiftet bo med særejearven. Hvis jeres datter ikke har bestemt andet ved testamente, vil ægtefællen arve halvdelen, og den anden halvdel går videre til børnene.

Hvis arven er gjort til skilsmissesæreje, bliver den ved datterens død til delingsformue (før kaldet fælleseje). Det betyder, at halvdelen af arven går til ægtefællen som såkaldt boslod. Af den anden halvdel får svigerbarnet halvdelen eller samlet tre fjerdedele.

Så særeje er en god start, men det er ikke nok, hvis formålet er at undgå, at svigersønnen – og siden hans børn – får del i pengene.

Hvad kan I så gøre?

Det er her, juraen skal arbejde for jer. I kan lægge flere lag på testamentet for at styre pengenes vej. 

Her er tre vigtige værktøjer: I kan vælge særeje og lave et successionstestamente, hvori bestemmes, at arven til jeres datter både skal være særeje (eventuelt fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje), og at den skal tilfalde datterens børn (altså jeres børnebørn) ved hendes død – ikke hendes ægtefælle.

Det kaldes ofte et successionsrækkefølgearv (et testamente med successiv arv). Det betyder, at I bestemmer, hvem der skal arve efter jeres datter – med de penge, hun fik fra jer.

I kan også beslutte, at arven skal båndlægges – altså være udbetalt, men med begrænset rådighed, så modtageren (jeres datter) ikke bare kan bruge pengene frit eller testamentere over dem.

Det er dog et greb med begrænsninger, især hvis hun er voksen, og der er kun få situationer, hvor den vej anbefales for voksne børn. Derfor bruges successionsrækkefølgearv oftere som beskyttelse.

Hvordan holder modtager styr på midler, der er gjort til særeje? Godt spørgsmål – juraen kan sikre retningen, men praktikken skal også fungere. Juraen skal hjælpes.

Hvis midlerne udbetales som kontanter eller værdipapirer, så bør de placeres særskilt, for eksempel på en separat konto.

Det er en god idé at notere, at midlerne stammer fra arv – og at det er særeje efter testamente.

Hvis jeres datter og hendes mand blander økonomierne, kan det blive svært at spore midlerne. Derfor er det vigtigt, at hun selv er klar over, hvad det betyder.

En god idé er også, at jeres datter selv laver testamente, så hun følger op på jeres ønsker – og sikrer, at hendes formue ikke går til hendes ægtefælle, hvis hun dør først.

Vær opmærksom på, at mange svigerbørn – og også mange børn – har det svært med særejebestemmelser. Derfor bør I også overveje det element, og jeg kunne fylde flere avissider med gode råd herom, men Berlingske vil ikke nøjes med juratid, så det må blive en anden god gang.

Juraen er firkantet, men arvefordeling er 68-kantet

Det, I rejser, er ikke bare jura – det er følelsen af, at jeres livsværk og værdier skal leve videre i den retning, I ønsker. Når arv glider ud til andres børn, føles det for nogle som at vande naboens hæk med sin egen brønd. 

Juraen kan hjælpe, men kræver præcision. Et velskrevet testamente – med særeje, successiv arv og klare viljer – er nøglen. Og så skal der følges op med information til jeres datter: Hun skal vide, at hun ikke må falde i fælden og lade alt gå videre til ægtefællen.

Juraen kan hjælpe jer, men I skal omgås den forsigtigt. Mange har slået sig på den. De bedste løsninger fås ved at kombinere jura og en grundig menneskelig analyse af mulighederne. 

Der findes ikke løsninger, som giver 100 procent sikkerhed for et vellykket resultat. Derfor vil jeg også sige, at et brevkassesvar kun må være en indledning på en vigtig rejse mod jeres mål: et vellykket generationsskifte. 

Mit forslag er derfor: Tag fat i jeres advokat og opdater testamentet, så det matcher jeres ønske: Arven skal blive i blodlinjen.

Og lad mig bare sige det, som det er: Det er ikke småligt at ville holde arven i familien. Det er omtanke med langtidsholdbarhed.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H)

DreistStorgaard Advokater

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk eller udfyld nedenstående formular:

Når Den Europæiske Centralbank (ECB) holder rentemøde på torsdag, er konklusionen næsten givet på forhånd.

Trumps handelskrige hviler fortsat som en stor, sort sky over den europæiske økonomi, hvilket gør det næsten umuligt at spå med fasthed i stemmen om fremtiden.

Men samtidig er der afgørende tegn på, at den stædigt høje inflation endelig er mere varigt på vej ned mod to procent. I både Spanien og Italien var inflationen overraskende lav i maj – og under to procent. I Tyskland endte den som forventet på 2,1 procent. I Frankrig er inflationen nu helt nede på 0,6 procent.

Med nulvækst, depressive forbrugere og virksomheder og så faldende inflation venter en nedsættelse af den officielle rente på et kvart procentpoint til to procent i næste uge. Dermed vil ECB-renten være halveret på to år. På grund af fastkurspolitikken vil Nationalbanken følge efter og sætte den danske rente ned til 1,6 procent.

Det betyder også, at ECB vil befinde sig i et område, hvor de selv vurderer, at renten hverken bremser eller stimulerer væksten. 

Interessen på rentemødet vil koncentrere sig om, hvad der sker på de efterfølgende møder. Her vil nye prognoser for vækst og inflation give en indsigt i, hvordan man tænker i Frankfurt. For indtil videre er der jo ikke noget i Trumps handelskrig, der peger mod, at det vil skabe mere inflation – for europæerne. Snarere tværtimod.

Inflationen i euroområdet har i længere tid ligget på lige over målet på to procent, både når man ser på det samlede billede, og når man fjerner fødevarer og energi – den såkaldte kerneinflation.

Det skyldes, at priserne på tjenesteydelser i halvandet år er steget med omkring fire procent om året. Den del af inflationen skyldes primært hjemlige forhold som lønvækst og mangel på forbedringer i produktiviteten. Det er den del, som ECB er mest bekymret for.

Derfor hjælper det, at lønvæksten er på vej ned. Men samtidig betyder de strukturelle reformer, der er ved at blive rullet ud i Bruxelles, at de administrative byrder på virksomhederne er på vej ned. Det er også noget, der er med til at give et nedadrettet pres på priserne på tjenesteydelser.

På den anden side vokser beskæftigelsen i euroområdet fortsat kraftigt, selvom Tyskland og Frankrig er gået i stå. Arbejdsløsheden er rekordlav – på trods af ingen nævneværdig økonomisk vækst, og forude venter også massive investeringer i oprustning, infrastruktur og andre fælles prioriteter. Det vil skabe vækst og kan derfor øge manglen på arbejdskraft. Ikke mindst i Tyskland bliver det ved med at være et problem.

Forsigtige udmeldinger

Udmeldingerne fra ECBs direktion og de regionale centralbankchefer er forsigtige. Man taler pænt om, at opnåelsen af inflationsmålet er inden for rækkevidde. Men hvad betyder det i forhold til renten? Skal den holdes på to procent eller sættes yderligere ned?

Der er en bekymring for at opbygge forventninger blandt låntagere om, at man er ved at bevæge sig ned mod nulrenter som før coronatiden. For det er man ikke. Men omvendt er man bange for at signalere, at lempelserne er ovre. For så vil finansmarkederne begynde at spekulere i, hvornår renten skal sættes op igen. Det er ECB slet ikke interesseret i. 

Renteudsigterne bliver yderligere forplumret af usikkerheden om, hvad der sker med dollaren i de kommende år. Euroområdet har de seneste måneder lukreret på den turbulens, som Donald Trump og den gigantiske amerikanske statsgæld har skabt om dollaren.

Det har givet indstrømning af kapital. Ifølge brancheforeningen Finans Danmarks opgørelser har danske investorer i årets første fire måneder skudt 3,9 milliarder kroner i investeringsfonde med europæiske aktier, mens der er trukket 1,2 milliarder ud af amerikanske.

De seneste to uger har investorer trukket over 16,5 milliarder dollar eller over 100 milliarder kroner ud af amerikanske aktiefonde.

Den samme bevægelse har også presset de europæiske obligationsrenter ned på trods af et forestående bonanza af nye statsobligationer fra blandt andet Tyskland, men også større underskud end tidligere ventet i de fleste eurolande. Og så mere gæld fra EU. 

Det betyder også, at forskellen mellem den tiårige rente i Tyskland og de andre eurolande er blevet indsnævret. Det er særlig tydeligt for Italien. For et år siden betalte Italien 1,5 procentpoint mere end Tyskland for at låne penge i ti år. Nu er forskellen ét procentpoint. 

Det betyder også, at gennemslagskraften fra ECBs rentenedsættelser på realøkonomien bliver større. Og at regningen for den europæiske genoprustning bliver mindre end ellers. 

Risiko for negativ spiral – i USA

I USA er der risiko for en selvforstærkende negativ spiral af en svækket dollar og vigende international interesse for at købe amerikanske statsobligationer. Det er også på den baggrund, at ledende ECB-folk i denne uge åbent har talt om, at euroen kan gøre dollaren rangen stridig som global reservevaluta. Under forudsætning af at de europæiske lande formår at gennemføre omfattende strukturelle reformer og investeringer.

Gevinsten vil være øget økonomisk vækst og styrke, men også en tendens til lavere priser på importerede varer og dermed lavere renter. Ulempen vil mærkes af eksportvirksomhederne, hvis varer vil blive dyrere i udlandet. Danmark vil gennem fastkurspolitikken få gavn af lavere renter, men vil med deltagelse i euroen være med til at styrke valutaens rolle.

For de danske boligejere med helt kort rentebinding venter altså lidt lavere renter ved næste rentetilpasning. Men der venter højst sandsynlig også flere rentenedsættelser forude. ECB vil fortsætte med at holde kortene tæt ind på kroppen og tage ét møde ad gangen. Og som sagt har flere det svært med at sende signaler om at bevæge sig meget længere ned.

Indtil videre ser det ud til, at der er styr på inflationen i euroområdet. Så mangler vi bare alt det andet.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

The New York Times, som har krævet kæmpe erstatninger af selskabet bag ChatGPT og Microsoft for at have stjålet avisens artikler og brugt dem til at træne kunstig intelligens op med, har nu for første gang indgået en aftale om, at artikelarkivet må bruges i oplæring af den nye teknologi.

Det er internetgiganten Amazon, der har forhandlet sig frem til en aftale, skriver den britiske finansavis Financial Times. 

Aftalen betyder, at Amazons digitale assistent Alexa, som er bygget ind i blandt andet trådløse højttalere og skærme, kan gengive resumeer og korte uddrag af artikler og madopskrifter fra The New York Times.

Amazon må også bruge artiklerne i sin oplæring af den kunstige intelligens. Teknologien bliver trænet til at sætte ord sammen og »forstå« sammenhænge på baggrund af tekster, der analyseres af forprogrammerede algoritmer.

Der har fra første færd, hvor ChatGPT blev åbnet for offentligheden i efteråret 2022, været rift om at få adgang til kvalitetsindhold og -tekster for derved at sikre, at den kunstige intelligens bliver fodret med troværdigt og sprogligt korrekt indhold.

Ukendt pris for aftalen

The New York Times og Amazon har ikke oplyst, hvad Amazon betaler for adgangen til avisens artikler, men i en intern besked har The New York Times' administrerende direktør, Meredith Kopit Levien, meddelt, at aftalen er i overensstemmelse med avisens princip om, at »højkvalitetsjournalistik er værd at betale for«.

Avisen sagsøgte OpenAI og Microsoft, der ejer 50 procent af ChatGPTs ejerselskab, tilbage i 2023 for »omfattende brud på ophavsretsloven«.

Kunstig intelligens kan ud fra omfattende analyser lære at sætte ord sammen, så teknologien er i stand til at skrive menneskelignende tekst og samtidig skabe billeder, filmklip, musik og programkode på få sekunder.

Det bygger på såkaldte store sprogmodeller, altså enorme mængder af data. Der har været lidt »det vilde vesten« over området, fordi billeder og tekster er blevet brugt uden forudgående tilladelse.

Det har ført til stribevis af retssager, som forfattere, kunstnere, musikere m.fl. har anlagt mod selskaberne bag de kunstige intelligenser.

Teknologigiganter i USA og Kina har ført an i kapløbet. Amazon har ikke været med i hovedfeltet, men selskabet har blandt andet skudt otte milliarder dollar (52,7 milliarder kroner) i iværksættervirksomheden Anthropic, som står bag ChatGPT-konkurrenten Claude.

En tocifret procentdel af alle store sportskampe og betalings-tv streames nu ulovligt.

Det koster tv-kanalerne og sportsorganisationerne milliarder af tabte kroner og har nået et omfang, der nærmer sig »tyveri af videotjenester i industrielt omfang«.

Sådan lyder udlægningen fra medieanalysefirmaet Enders, som har undersøgt markedet ud fra private data fra tv-udbyderne og internetdata.

Analytikerne har dog ikke kunnet sætte et præcist tal på omfanget af snyderiet, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Nogle gange ser titusinder med på piratkopierede adgange til det, der ellers er betalingsudsendelser, og som kræver et abonnement. Hvis udsendelserne bliver streamet videre over sociale medier, kan antallet af ulovlige seere være endnu højere.

Medieselskaber forsøger selv at spærre for piratdelingen ved hjælp af teknologi, der kan spore delingen, mens den finder sted.

Enders offentliggjorde fredag sin analyse af de europæiske tv-data.

Dansk milepæl i hus

En helt ny opgørelse fra det svenske medieanalyseselskab Mediavision viser, at Danmark netop har rundet fem millioner streamingabonnementer på tv og/eller film.

Det seneste år er der kommet yderligere 500.000 abonnementer til, først og fremmest som følge af billigere abonnementer med reklamer, som man nu kan få på tjenester som TV 2 Play, Viaplay, Disney+, Max og SkyShowtime.

Både DRTV og TV 2 Play har i Danmark nu overhalet Netflix målt på tidsforbrug, og TV 2 Play har desuden indhentet Netflix, når man måler på antallet af abonnementer.

En lang række streamingtjenester har gennem den seneste tid sat prisen på et abonnement op i Danmark. Også tv-udbydere som Norlys, YouSee m.fl. har hævet priserne på abonnementerne.

Endnu et kapitel i »hurlumhej-cirkusset«.

Sådan lyder meldingen fra økonomisk redaktør ved Berlingske Ulrik Bie, efter Donald Trump natten til lørdag annoncerede en forhøjelse af importtolden på stål og aluminium fra 25 procent til 50 procent.

Formålet?

At sikre den amerikanske stålindustri, lød det fra den amerikanske præsident i en tale hos den amerikanske stålproducent U.S. Steel i delstaten Pennsylvania.

Men ifølge Ulrik Bie handler det også om at »flekse musklerne« og vise, at han ikke er »en kylling«.

Tidligere på ugen blokerede USAs føderale handelsret store dele af de toldsatser, der 2. april blev annonceret af den amerikanske præsident.

Under 24 timer senere blev toldsatserne midlertidigt genindført. Retten behandler nu sagen. 

»Det har været en uge med store op- og nedture for Trump på handelsområdet, da der er blevet stillet spørgsmålstegn ved hans erklæring om »økonomisk nødret«, som gav ham beføjelser til at indføre straftold,« siger Ulrik Bie. 

Nå har Trump øjnene rettet mod stål og aluminium, og her står han mere sikkert, lyder det fra Ulrik Bie. 

»Nu står han på mere solid grund, når det kommer til told på stål og aluminium, som er begrundet med national sikkerhed. Det er en anden lov end den, der blev underkendt tidligere på ugen, og det viser blot, hvor kompleks den amerikanske handelslovgivning er.«

Ifølge Ulrik Bie er timingen bemærkelsesværdig. Og den kan ramme Trump hårdt på længere sigt. 

Påvirke den amerikanske våbenindustri

I snart to måneder har Donald Trump buldret og braget med sine konstante ændringer af toldsatser og tidsfrister.

Ifølge Ulrik Bie har det længe været svært at gennemskue, hvad Donald Trump helt præcist vil med straftolden. 

Men denne gang er det mere tydeligt. 

»Han mener helt grundlæggende, at alt stål, der bliver forbrugt i USA, skal produceres i USA. Så formålet er at flytte produktionen til USA.«

Spørgsmålet er så, om den amerikanske stålindustri vil blive sikret?

»Det er ekstrem dyrt at bygge stålværker. Det vil sige, at man kun investerer i dem, hvis man er sikker på, at den her situation vil fortsætte i mange, mange år. Og det kan man ikke være sikker på.« 

Men vi ved, at det vil ramme dem, der importerer og forbruger stål, som er byggeindustrien og bilindustrien. Det vil alt andet lige ramme den amerikanske forbruger, lyder det fra Ulrik Bie.

»Og så har vi våbenindustrien, som er storforbruger af stål. Det er den amerikanske regering og de andre europæiske regeringer, som køber amerikanske våben. Hvis de nu bliver ramt på grund af det her, bliver de faktisk mindre konkurrencedygtige.«

Og det vil kunne få efterspørgslen på amerikansk stål til at falde.

»Priserne vil så stige. Så vi ved jo sådan set ikke, om der kommer mere stålproduktion i USA ud af det her.«

Utålmodige amerikanere

Den nyligt annoncerede toldimport lander, efter en række tunge erhvervsledere i USA direkte har opfordret Donald Trump til at droppe sin aggressive toldkrig, som har udløst kaotiske tilstande med konstant nye udmeldinger og tilbageslag.

I stedet mener erhvervslederne, at der skal være fokus på varige aftaler, som gør det muligt for virksomheder at foretage langsigtet planlægning, skriver mediet Politico.

Om kritikken rammer Trump hårdt, er svær at sige, lyder det fra Ulrik Bie. 

For visse industrier vil han trække på skuldrene og sige, at de skulle have købt amerikansk i stedet. 

Men for andre vil det direkte ramme de amerikanske forbrugere. 

»Det gør ondt på ham, når Walmart går ud og siger, at man er nødt til at sætte priserne op på grund af importtold. Det rammer den amerikanske forbruger direkte, og det gør ondt på Wallmarts kunder, som er hans vælgere.«

Trumps store problem i alt det her er, at tiden er ved at skride for ham. Tid er hans største fjende, lyder det fra Ulrik Bie.

Det var meningen, at der nu skulle være landet handelsaftaler med resten af verden. Og gevinsterne ved toldmuren skulle have være rullet i gang.

»Når du laver så usikkert et miljø, så investerer ingen i dem selv. Vi begynder nu at kigge ind i efteråret, hvor højesteret skal vurdere, om han har nødretsbeføjelserne. Perioden med usikkerhed bliver mere og mere forlænget,« siger Ulrik Bie:

»Og så kan vi måske ende i 2026, før vi får afklaring på området. Tidspunktet, hvor midtvejsvalget nærmer sig, og på det her tidspunkt har amerikanerne, virksomhederne og omverdenen mistet tålmodigheden.«

Hvis man troede, at handelskrigen var ved at være slut, så er det her en påmindelse om, at vi er langtfra færdig. 

De første boligejere har nu modtaget den information, der skal danne grundlag for den endelige 2022-vurdering af deres bolig.

Det skriver Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse.

De endelige 2022-vurderinger skal erstatte de foreløbige 2022-vurderinger, som boligejerne har betalt boligskat af i 2024.

Når de endelige 2022-vurderinger er sendt ud, genberegner og efterregulerer Vurderingsstyrelsen boligskatter og skatterabatter for 2024.

Det kan betyde, at nogle boligejere skal betale mere eller have penge tilbage.

Når en boligejer har modtaget den såkaldte deklaration til 2022-vurderingen, har vedkommende mulighed for at se informationerne igennem for fejl eller mangler.

Boligejerne har fire uger til at sende en indsigelse, hvorefter Vurderingsstyrelsen laver den endelige vurdering.

I første omgang har styrelsen sendt deklarationer ud til en "mindre gruppe boligejere", lyder det. Frem mod sommerferien vil informationerne blive sendt bredt ud.

- Vi begynder med at sende deklarationer til en mindre gruppe for at sikre os, at det hele fungerer som forventet, hvorefter vi forventer at begynde på masseudsendelserne, siger Anne-Sofie Jensen, som er direktør i Vurderingsstyrelsen, i pressemeddelelsen.

En deklaration er en oversigt over de oplysninger, som Vurderingsstyrelsen har tænkt sig at bruge til at lave den endelige vurdering.

Som udgangspunkt får boligejerne den endelige 2022-vurdering inden for ti uger fra datoen for deklarationen. Det skriver Vurderingsstyrelsen på sin hjemmeside.

Men afhængigt af om boligejeren har indsendt en indsigelse, kan der gå længere tid, lyder det.

Hvis en boligejer er uenig i den endelige vurdering, kan man klage inden for 90 dage.

I 2025 betaler boligejerne boligskat af en foreløbig 2024-vurdering.

Når de endelige 2022-vurderinger er blevet udsendt, vil boligejerne modtage en endelig 2024-vurdering, som er en fremskrivning af 2022-vurderingen. Herefter vil boligskatten for 2025 blive efterreguleret.

/ritzau/

Første gang man hører det, lyder det underligt.

Katrine Lindgaard Pedersen er kun 28 år, men hun har alligevel oprettet en fremtidsfuldmagt.

Sætningen skurrer lidt i ørerne, fordi det som regel er danskere i deres livs efterår, der sætter sig ned og i en fremtidsfuldmagt udpeger, hvem der skal handle på deres vegne, hvis de selv bliver ude af stand til det.

Men Katrine Lindgaard Pedersen, der nok er lidt farvet af at være chefjurist i rådgivningsvirksomheden Replik, lavede sin for tre år siden, og det er ikke tilfældigt.

»Jeg mener, at alle myndige danskere bør have en. Ting kan ske pludseligt, og efterladte risikerer at stå i vanskelige situationer uden,« siger hun.

Chefjuristen kalder fremtidsfuldmagten en af de »bedste forsikringer, man kan lave«, og Camilla Schjølin, der er privatøkonom i PFA, sammenligner fremtidsfuldmagten med en brandforsikring.

»Forhåbentlig får man aldrig brug for den, men hvis uheldet er ude, er den intet mindre end guld værd,« siger Camilla Schjølin.

De forklarer her, hvordan man bør gribe opgaven an, og hvilken udbredt misforståelse, man bør være opmærksom på.

Den opdager mange først, når det er for sent.

Stadig flere griber muligheden

Konsekvenserne ved ikke at have en fremtidsfuldmagt kan være ubegribeligt store.

Færre mærker dem heldigvis, for siden 2017 har danskere over 18 år haft mulighed for at oprette en fremtidsfuldmagt, og stadig flere udnytter muligheden.

»En af de helt store fordele ved fuldmagten er, at man selv kan bestemme, hvem der skal repræsentere en og varetage ens behov, hvis uheldet er ude. Og det gælder i alle økonomiske og personlige forhold, medmindre man specifikt har skrevet andet,« forklarer Camilla Schjølin.

I 2024 blev der oprettet over 154.000 fremtidsfuldmagter, hvilket var en stigning på næsten 50 procent sammenlignet med året før.

Replik har været med til at lave en del af fuldmagterne, og det er især ældre personer, der søger rådgivning og får fuldmagten lavet.

Og det ærgrer chefjurist Katrine Lindgaard Pedersen.

For blodpropper, hjerneblødninger og ulykker kan ramme alle. Det samme kan psykiske sygdomme, hvor man fuldstændigt uventet kan blive ude af stand til at tage vare på sig selv.

»Vi ser, at det især kan gå galt for personer midt i livet. Som 40-50-årig har mange en kæmpe formue, et hus og måske flere af dem. De kan virkelig blive ramt ved ikke at have en fremtidsfuldmagt,« siger hun.

Men der ligger en potentiel faldgrube i fremtidsfuldmagten, for mange bliver afvist, når det kommer til stykket.

Kan ende på tvangsauktion

Rammer uheldet, uden at man har en fremtidsfuldmagt, risikerer det at få tunge konsekvenser for ens pårørende, mens de står næsten helt handlingslammede.

Camilla Schjølin giver et eksempel:

Hvis ens partner rammes af en alvorlig sygdom, tænker de fleste nok, at man som mangeårig ægtefælle eller samlever kan få indblik i partnerens lægejournal, beslutte lægebehandlinger, betale regninger og drøfte sagen med kommunen.

Men sådan er det ikke.

»Er der ikke oprettet en fremtidsfuldmagt i tide, er man nødt til først at få partneren umyndiggjort og få udpeget en værge. Det er en både voldsom, kompliceret og langstrakt affære, der worst case kan tage op mod to år, og i den lange periode er tingene fastlåst,« bemærker privatøkonomen.

I mellemtiden risikerer man, at den syge partners virksomhed går konkurs, og at man selv må finansiere alle regninger og hverken kan belåne eller sælge en fælles bolig.

Og hvis det er et 18-årigt barn, der bliver sygt, kan man som forælder ikke tage beslutninger om behandlinger, medicin eller ophold på institution på barnets vegne.

Katrine Lindgaard Pedersen ved selv, hvor galt det kan gå.

Hun kender til et tilfælde, hvor en demensramt ældre kvindes hus endte på tvangsauktion mod familiens ønske.

Kvinden havde ikke nogen fremtidsfuldmagt, og derfor måtte familien søge om værgemål og betale hendes regninger til boligen af egen lomme i over et år.

Til sidst blev regningerne så store, at huset røg på tvangsauktion, inden værgemålet kom i stand.

»Det er jo sådan nogle ærgerlige situationer, det kan ende med,« fremhæver Katrine Lindgaard Pedersen.

Her kommer en løftet pegefinger

Mange af de triste tilfælde kan undgås med en fremtidsfuldmagt, og så er vi fremme ved, hvordan man bærer sig ad.

Katrine Lindgaard Pedersen forklarer, at man selv kan lave sin fremtidsfuldmagt på tinglysningen.dk. Efterfølgende skal man lægge vejen forbi en notar og få fuldmagten tinglyst mod et gebyr på 300 kroner.

Men her kommer en løftet pegefinger om en gængs misforståelse.

Mange tror fejlagtigt, at alt er godt, når notaren har tinglyst fremtidsfuldmagten, men det er absolut ingen garanti.

»Notarens rolle er alene at sikre, at fuldmagtsgiveren er ved sine fulde fem og forstår, hvad en fremtidsfuldmagt går ud på,« siger Camilla Schjølin.

Notaren tjekker ikke indholdet af fuldmagten, og derfor er det først, hvis fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft, at Familieretshuset vurderer, om den er gyldig.

Godt hver femte fremtidsfuldmagt blev helt eller delvist afvist i 2024, viser tal, som Berlingske har fået fra Familieretshuset.

Når det sker, er det for sent at lave en ny, og i de fuldstændige afvisninger er værgemålet den sidste udvej.

Derfor er det en god idé at være opmærksom på de ting, som fremtidsfuldmagterne ofte bliver afvist på.

De typiske fejl ligger her

Katrine Lindgaard Pedersen har nemlig nærstuderet afvisningerne og ved, at flere ting går igen.

Når en fremtidsfuldmagt afvises helt, er det tit, fordi man har brugt en overordnet formulering om, at man giver fuldmagt til »alle personlige og økonomiske forhold«.

Formuleringen er meget bred, og Familieretshuset kan derfor vurdere, at man slet ikke har taget stilling til de fuldmægtiges beføjelser.

»Det skal simpelthen remses op, hvad det er, de fuldmægtige skal have lov til. For eksempel sælge min bolig, investere mine midler eller udbetale pensionsopsparing,« forklarer Katrine Lindgaard Pedersen og understreger, at Repliks fremtidsfuldmagter fylder otte sider for at få dækket alt.

Andre fremtidsfuldmagter risikerer at blive fuldstændigt afvist, fordi de siger, at de fuldmægtige skal handle i fællesskab.

Hvis en af de fuldmægtige er gået bort eller ikke længere er ved sine fulde fem, kan de fuldmægtige ikke handle i fællesskab, og det kan gøre fuldmagten ugyldig.

En løsning er, at man indsætter en klausul om, at de andre fortsat kan handle, selv hvis en fuldmægtig ikke længere kan varetage rollen, forklarer chefjuristen.

Den nok største udfordring findes dog et andet sted.

Dele kan blive afvist

En del fremtidsfuldmagter bliver kun delvist ikraftsat af Familieretshuset, fordi noget af indholdet er ugyldigt.

Det hænder, hvis en af de pårørende skal modtage penge for at være fuldmægtig. Fuldmagten skal definere størrelsen af honoraret, ellers frafalder det.

Det hænder også, at bestemmelser om MitID bliver afvist. Det er nemlig personligt og kan ikke overdrages til andre, forklarer Katrine Lindgaard Pedersen.

Men den største faldgrube, mange rammer ind i, handler om større gaver.

For at undgå høje afgifter på arv vælger mange at give store pengebeløb i slutningen af livet. Men det må de fuldmægtige kun gøre, hvis fuldmagten nøje siger, hvor store beløb der skal gives til hvem, hvornår og hvor tit.

»Der er ret mange faldgruber i gavebestemmelserne, og derfor er der mange, der afvises. Hvis de afvises, må man kun give almindelige julegaver og fødselsdagsgaver. Alt andet kunne blive betragtet som misbrug,« forklarer Katrine Lindgaard Pedersen.

Fuldmagterne ligger i Tinglysningens register.

I bedste fald får man aldrig brug for den, men hvis man kommer ud for en ulykke eller bliver syg, skal der en lægeerklæring til for at sætte gang i den.

Produktionen i Kina faldt i maj for anden måned i træk trods en opblødning i toldkrigen med USA.

Det viser tal fra det statslige statistikbureau, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Indekset for produktionsaktivitet lå i maj på 49,5, mens det i april var på 49,0.

I både april og maj har produktionsaktiviteten dermed været under 50, som er skillepunktet for aftagende eller stigende aktivitet på indekset.

Selv om produktionsaktiviteten er faldende, så var der i maj fremgang i Kinas overordnede økonomi, oplyser det statslige statistikbureau. Det skyldtes øget aktivitet, når det gælder tjenesteydelser.

Forholdet mellem USA og Kina har været anstrengt, siden Donald Trump 2. april annoncerede importtold på varer fra det meste af verden.

Kina svarede hurtigt igen med told på amerikanske varer, og de to lande øgede gentagne gange toldsatserne over for hinanden, inden de mødtes ved forhandlingsbordet.

USA og Kina indgik 12. maj en pause på 90 dage i den verserende handelskrig mellem de to lande.

Aftalen betyder, at USA midlertidigt har sænket tolden på kinesiske varer fra 145 procent til 30 procent, mens Kina har reduceret importtolden af amerikanske varer fra 125 procent til 10 procent.

Selv om landene har nærmet sig hinanden, så beskyldte Trump fredag Kina for at have brudt toldaftalen med USA.

- De dårlige nyheder er, at Kina - måske ikke så overraskende for nogle - totalt har brudt den aftale med os. Så meget for at være Mr. Nice Guy!, skrev Trump på Truth Social uden at uddybe.

Senere fredag fortalte USA's finansminister, Scott Bessent, at der ikke længere var fremdrift i de fortsatte forhandlinger med Kina.

- Jeg vil nok sige, at de er gået lidt i stå, sagde Scott Bessent til Fox News.

- Jeg regner med, at vi kommer til at have flere samtaler med dem i de næste par uger, og jeg tror, at vi på et tidspunkt får et opkald mellem præsidenten og partiformand Xi (Jinping, Kinas præsident, red.), sagde han.

/ritzau/