Sagen angik en lønmodtagers fradrag for udgifter i forbindelse med en retssag. Skattestyrelsen havde bl.a. anset udgifter til retssagsafgifter og sagsomkostninger for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., og derfor reduceret fradraget med grundbeløbet i bestemmelsen. Da ordlyden af bestemmelsen omtalte lønmodtageres udgifter i forbindelse med selve udførelsen af det indtægtsgivende arbejde, og der ikke i forarbejder eller i øvrigt var holdepunkter for at forstå anvendelsesområdet for bestemmelsen som omfattende udgifter i bredere forstand i forhold til lønmodtagerarbejdet, fandt Landsskatteretten, at bestemmelsen ikke kunne udstrækkes til også at omfatte udgifter til en efterfølgende retssag for at sikre den allerede erhvervede lønmodtagerindkomst. Dette var også i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2019, offentliggjort som SKM2019.466.LSR. Retten fandt derfor, at klagerens udgifter til retssagsafgifter og sagsomkostninger ikke var omfattet af ligningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., og godkendte fradrag for disse udgifter uden reduktion med grundbeløbet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag for udgifterne til retssagsafgifter og sagsomkostninger såvel som fradrag for rejse- og befordringsudgifter vedrørende retssagen kunne alene indrømmes som ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Spørger fik som led i sin ansættelse tildelt en portion aktieoptioner af sin arbejdsgiver. Startdato for modning udgjorde Spørgers ansættelsesdato, og aktieoptionerne modnedes løbende over i alt 60 måneder. Aktieoptionerne var omfattet af ligningslovens § 28.

Spørgers fulde danske skattepligt ophørte i løbet af den samlede modningsperiode. Forud for skattepligtsophøret havde Spørger retserhvervet og udnyttet en del af det samlede antal tildelte aktieoptioner og efter skattepligtsophør, havde Spørger retserhvervet og udnyttet resten.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger ved sin udtræden af fuld dansk skattepligt, skulle fraflytterbeskattes af de, ved fraflytningen, retserhvervede optioner, jf. ligningslovens § 28, stk. 4. Retserhvervelsestidspunktet blev anset for værende modningstidspunktet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ved udnyttelsen af sine optioner efter ophør af fuld dansk skattepligt, kun skulle beskattes forholdsmæssigt til Danmark, af den del af favørelementet, der kunne henføres til modningen i den optjeningsmåned, hvor Spørger udførte arbejde både i og uden for Danmark. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørger ikke skulle beskattes af den del af aktieoptionerne, der modnedes i optjeningsmåneder, hvor Spørger kun havde udført arbejde uden for Danmark.

For de fraflytterbeskattede aktieoptioner var der gjort endeligt op med dansk beskatning, jf. ligningslovens § 28, stk. 4. For aktieoptioner, der var retserhvervet efter ophør af fuld dansk skattepligt, var Spørger begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 14, nr. 2, af den del af favørelementet, der, for hver portion af aktieoptionerne, kunne henføres til arbejde udført i Danmark i hele optjeningsperioden. Skatterådet fandt i den forbindelse, at Spørgers aftale indeholdt én samlet optjeningsperiode på 60 måneder med løbende modning på hver af aftalens 49 modningstidspunkter.

Denne vejledning beskriver reglerne for administration af eSkattekort. eSkattekort er betegnelsen for kombinationen af skattekortoplysninger og lønindeholdelsesprocenter i forbindelse med inddrivelse af gæld.

Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet en anmodning om tilbagebetaling af moms og lønsumsafgift for perioden 1. januar - 31. december 2017. Sagen vedrørte, om salg af kapitalandele var foretaget som led i økonomisk virksomhed, og i givet fald, om salget af kapitalandelene skulle anses for bitransaktioner, jf. momslovens § 38, stk., 4. pkt., således at omsætningen ved salget ikke skulle medregnes til omsætningen ved opgørelsen af fællesregistreringens pro rata-sats, jf. momslovens § 38, stk. 1. Selskabet, der var ejet af H3, havde til formål at varetage H3s investeringer i fast ejendom med henblik på at skabe det størst mulige afkast til kunderne. Formålet med investeringerne var at udleje ejendomme i porteføljen på længere sigt. Med henblik på at skabe det bedste afkast til kunderne blev ejendomsporteføljen justeret fra tid til anden, hvilket betød, at der kunne blive købt og solgt fast ejendom. Selskabet havde i perioden solgt såvel et antal ejendomme (asset deals) som kapitalandele i forbindelse med salg af fast ejendom (share deals). Landsskatteretten fandt, idet salget af kapitalandelene var foretaget som led i tilpasning af selskabets ejendomsportefølje, at salget var foretaget i egenskab af afgiftspligtig person og herunder udført i forbindelse med økonomisk virksomhed. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at skelne mellem en asset deal og en share deal, hvorfor salget af kapitalandelene ikke skulle vurderes som en selvstændig aktivitet eller enkeltstående salg. Salget af kapitalandelene blev således anset for en integreret del af selskabets samlede øvrige salg af ejendomme. Selskabet udøvede således økonomisk virksomhed ved salg af kapitalandele, herunder levering mod vederlag. Spørgsmålet var herefter, om salget af kapitalandelene udgjorde bitransakti­oner, jf. momslovens § 38, stk. 1, 4. pkt. Landsskatteretten fandt, at salget af kapitalandelene afspejlede en del af selskabets erhvervsmæssige virksomhed og lå i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets øvrige aktivitet med fast ejendom, hvorfor aktiviteten ikke kunne anses for en bitransaktion. Omsætningen ved salget af kapitalandelene kunne ikke anses for at være af underordnet eller tilfældig karakter. Landsskatteretten fandt derfor, at det omhandlede omsætningsbeløb ikke kunne kvalificeres som en bitransaktion, jf. momslovens § 38, stk. 1. Der skulle derfor ikke ses bort fra omsætningen fra salget af kapitalandelene, hvorfor denne skulle medregnes ved opgørelsen af fradragsprocenten, jf. momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen havde ikke imødekommet et selskabs anmodning om ændring af momstilsvaret for perioden 1. maj 2011 - 30. juni 2021, idet det ikke var godtgjort, at de fotografier, som selskabet solgte, var kunstgenstande, jf. momslovens § 69, stk. 4, nr. 6. Ved "kunstgenstande" skulle ifølge bestemmelsen forstås "Fotografier taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer, uanset formater og underlag". Efter en naturlig sproglig forståelse fandt Landsskatteretten, at der ved "signeret" skulle forstås, at fotografiet af kunstneren skulle være underskrevet eller på anden lignende måde bekræftet af denne, og at der ved "nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer" skulle forstås en nummerering på selve fotografiet, der viste, hvilket eksemplar det enkelte fotografi var i et begrænset antal på op til 30, f.eks. 1/30, 2/30 osv. eller lignende. Selskabets fotografier var forsynet med selskabets navn og logo, men ikke med fotografens initialer eller signatur. Fotografierne var nummereret med et unikt nummer, hvorefter selskabet til enhver tid kunne identificere de enkelte fotografier samt det antal aftryk, som var taget af det pågældende fotografi. Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at selskabet ikke herved opfyldte kravene i momslovens § 69, stk. 4, nr. 6, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Spørger havde i en årrække ejet ejendommene E og E2.

I september 2015 blev ejendommen E2 arealoverført til E.

Der var ikke foretaget en ejendomsvurdering efter arealoverførslen. De seneste kendte ejendomsvurderinger var fra 2019, hvor ejendomsvurderingen for E2 udgjorde 8.800.000 kr., mens ejendomsvurderingen for E udgjorde 12.600.000 kr. Udover arealoverførslen var der siden seneste ejendomsvurdering sket den ændring, at et ældre stuehus var nedrevet. Stuehuset indgik i den seneste offentlige vurdering med 634.900 kr.

Det påtænktes, at der skulle opføres en ny staldbygning, men der var endnu ikke afholdt udgifter hertil.

Spørger påtænkte at overdrage sin landbrugsejendommen E til sine sønner og ønskede i den forbindelse bekræftet, at ejendommen ved overdragelsen kunne værdiansættes til 22.265.000 kr. ved anvendelse af værdiansættelsescirkulærets pkt. 6 og pkt. 8

Skatterådet bekræftede, at såvel nedrivning af stuehuset som arealoverførslen var en faktisk og retlig ændring, jf. værdiansættelsescirkulærets pkt. 8. Ændringen medførte, at den seneste offentlige vurdering skulle korrigeres inden anvendelse af værdiansættelsescirkulærets pkt. 6. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at landbrugsejendommen E kunne værdiansættes til 22.265.000 kr., der lå inden for +/- 15 pct. af den korrigerede ejendomsværdi.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers psykoterapeutuddannelse kan anses som undervisning med et erhvervsmæssigt sigte og dermed udgør faglig uddannelse, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum.

Skatterådet lagde vægt på, at psykoterapeutuddannelsen retter sig mod personer, som uddanner sig med henblik på at kunne starte egen virksomhed som psykoterapeut og mod deltagere fra virksomheder, der ønsker, at medarbejderens faglige egenskaber styrkes. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at den viden som deltagerne opnår i forbindelse med uddannelsen, skal anvendes i forbindelse med deltagerens virksomhed eller ansættelsesforhold.

Det var endvidere Skatterådets vurdering, at Spørgers psykoterapeutuddannelse kan anses som kompetencegivende uddannelse. Skatterådet lagde bl.a. vægt på uddannelsens varighed og på, at uddannelsen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Psykoterapeutuddannelsen kan derfor ikke anses som kursusvirksomhed, jf.  momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 3. punktum, uanset den drives med gevinst for øje og primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers psykoterapeutuddannelse er fritaget for lønsumsafgift, da uddannelsen ikke er omfattet af nogen af de love, der er udtømmende angivet i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 11, som undtager en række erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser fra lønsumsafgift.

Spørger påtænkte at overdrage ejendom 1 ved apportindskud til et nystiftet helejet kommanditselskab og efterfølgende sælge 50% af andelene i kommanditselskabet.

Skattemæssigt er et kommanditselskab transparent. Når Spørger indskød ejendom 1 i et helejet kommanditselskab, medførte transparensprincippet, at der skattemæssigt ikke var sket en afståelse, men at Spørger fortsat ejede ejendommen.

Spørger havde valgt at udskyde beskatningen af fortjenesten vedrørende en forsikringssum ved at anvende hele forsikringssummen til genopførelse på ejendom 1. Genopførelsen var ikke afsluttet, og de ikke udnyttede forsikringstilsagn skulle indskydes i kommanditselskabet sammen med ejendom 1. Skatterådet bekræftede, at Spørgers indskud af ejendom 1 og de ikke udnyttede forsikringstilsagn, i et helejet kommanditselskab ikke ville påvirke udskydelsen af beskatningen af forsikringssummen, idet Spørger skattemæssigt fortsat blev anset som ejer af ejendommen.

Spørgers påtænkte salg af 50 % af andelene i kommanditselskabet indebar som følge af transparensprincippet, at Spørger skattemæssigt ville have afstået en ideel andel på 50 % af ejendom 1. Spørger ville være skattepligtig af fortjenesten ved afståelsen af den ideelle andel af ejendommen.

Udskydelse af beskatning vedrørende en forsikringssum efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 indebærer, at beskatningen udskydes fra skadestidspunktet til det tidspunkt, hvor ejendommen sælges. Spørger kunne således ikke udskyde beskatningen af fortjenesten vedrørende forsikringssummen længere end til tidspunktet, hvor ejendommen blev solgt. Reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 gav ikke mulighed for, at køberen kunne indtræde i Spørgers stilling i forhold til udskydelse af beskatningen vedrørende forsikringssummen.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørgers salg af 50% af andelene i kommanditselskabet, ikke ville påvirke udskydelsen af beskatningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10. Det kunne dog bekræftes, at den ideelle andel af ejendommen, som Spørger fortsat skattemæssige var ejer af, ikke ville blive påvirket i forhold til udskydelse af beskatningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Spørgers salg af 50% af andelene i kommanditselskabet indebar, at Spørger havde afstået en ideel andel af ejendom 1 og en ideel andel af de ikke udnyttede forsikringstilsagn. Afståelsessummen for de ikke udnyttede forsikringstilsagn skulle beskattes på samme måde som en forsikringssum. Det vil sige på tidspunktet for afståelsen af andelene i kommanditselskabet.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørger først ville være skattepligtig af forsikringssummen, når forsikringsselskabet kunne gøre den beløbsmæssigt op.

Spørger ejede gennem sit holdingselskab en udlejningsejendom. Holdingselskabet havde den 31. august 2025 erhvervet ejendommen. Tidligere var ejendommen ejet af Spørgers børn gennem deres holdingselskab.

Spørger ønskede bekræftet, at udlejningsejendommen opfyldte betingelserne for at blive anset for aktiv udlejning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 1. pkt. Beslutning om ombygning og væsentlige vedligeholdelsesarbejder blev foretaget af Spørgers børn og svigerdatter. Der var indgået administrationsaftale med et eksternt administrationsselskab, der udarbejdede nye lejekontrakter i samarbejde med Spørgers børn og svigerdatter, der gennemgik og underskrev nye lejekontrakter. Skatterådet forudsatte, at godkendelsen af lejekontrakterne ikke var af rutinemæssig og formel karakter, men at Spørgers børn og svigerdatter udøvede faktisk indflydelse på lejekontrakternes indhold og udformning. Skatterådet fandt herefter, at ejendommen var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 1. pkt.

Spørger ønskede endvidere bekræftet, at det et årige ejertidskrav i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 3. pkt., var opfyldt ved en overdragelse til Spørgers børn eller børnebørn før den 1. september 2026. Da Spørger og hendes børn ikke havde været ejere af ejendommen samtidig og i mere end 1 år, kunne Spørger ikke medregne børnenes ejertid ved bedømmelsen af, hvorvidt hun opfyldte det et årige ejertidskrav. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørger opfyldte det et årige ejertidskrav ved overdragelse før den 1. september 2026.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at Spørger opfyldte det et årige ejertidskrav ved en overdragelse efter den 1. september 2026.

Spørgers bedstemor, der var bosiddende i England, døde i april 2024. I henhold til bedstemorens testamente skulle Spørgers mor, der var bosiddende i England, arve 50 pct. af boet.

Efter engelsk ret kunne en testamentarisk arving ved "Deed of Variation" bestemme, at bestemmelserne i afdødes testamente skulle fraviges for så vidt angår fordelingen af arv. Spørgers mor havde i en "Deed of Variation" bestemt, at Spørger skulle modtage £150.000 som var Spørger selv indsat som testamentarisk arving.

Spørger ønskede bekræftet, at beløbet fra bedstemorens dødsbo ikke blev anset for en gave fra hendes mor, men som arv fra hendes bedstemor.

Skatterådet fandt, at den konkrete "Deed of Variation" kunne sidestilles med et arveafkald, og principperne i boafgiftslovens § 5 fandt anvendelse på det beløb, som Spørger skulle modtage fra boet efter hendes bedstemor.

Da "Deed of Variation" ikke forrykkede den arvedeling, der ville have fundet sted, hvis Spørgers mor var afgået ved døden før Spørgers bedstemor, og da de øvrige tids- og indholdsmæssige bestemmelser i boafgiftslovens § 5 var opfyldte, bekræftede Skatterådet, at beløbet fra dødsboet efter Spørgers bedstemor skulle anses for arv fra hendes bedstemor.

Vurderingsstyrelsen havde givet delvist afslag på anmodning om aktindsigt i beregningen af den samlede grundværdi for en moderejendom. Der eksisterede ikke yderligere dokumenter i sagen, og anmodningen kunne ikke imødekommes ved sammenstilling af oplysninger i Vurderingsstyrelsens databaser.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har endnu ikke offentliggjort styresignal om Landsskatterettens afgørelses betydning for praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers efteruddannelse af 9 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi var momsfritaget som faglig uddannelse.

Det var Skatterådets vurdering, at uddannelsesforløbet også kunne anvendes af deltagerne privat, men at det hovedsageligt havde et erhvervsmæssigt sigte og derfor kunne anses som faglig uddannelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum. Ved vurderingen lagde Skatterådet vægt på, at efteruddannelsen primært rettede sig mod fagpersoner, der i forvejen havde erfaring inden for relationelt eller terapeutisk arbejde, og at uddannelsen gav deltagerne færdigheder, de kunne anvende i deres faglige aktiviteter. 

Det var videre Skatterådets vurdering, at undervisningsforløbet havde form af kursusvirksomhed, da der ikke var tale om kompetencegivende uddannelse, men om efteruddannelse af relativ kort varighed inden for et afgrænset emne. Da kursusvirksomheden blev drevet med gevinst for øje og primært rettede sig mod virksomheder og institutioner, var undervisningen, der efter sit indhold var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, derfor momspligtig efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 3. punktum.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers certificerede efteruddannelse af 12 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi var momsfritaget som faglig uddannelse.

Det var Skatterådets vurdering, at uddannelsesforløbet hovedsageligt havde et erhvervsmæssigt sigte og derfor kunne anses som faglig uddannelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum. Ved vurderingen lagde Skatterådet vægt på, at efteruddannelsen primært rettede sig mod fagpersoner, der i forvejen havde erfaring inden for relationelt eller terapeutisk arbejde, at uddannelsen gav deltagerne færdigheder, de kunne anvende professionelt, samt at uddannelsen indeholdt praktisk træning. 

Det var videre Skatterådets vurdering, at undervisningsforløbet havde form af kursusvirksomhed, da der ikke var tale om kompetencegivende uddannelse, men om efteruddannelse af relativ kort varighed inden for et afgrænset emne. Da kursusvirksomheden blev drevet med gevinst for øje og primært rettede sig mod virksomheder og institutioner, var undervisningen, der efter sit indhold var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, derfor momspligtig efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 3. punktum.

Skatterådet bekræftede, at Spørger skulle medregne udbetalinger fra Spørgers amerikanske AURP-pensionsordning til den skattepligtige indkomst i Danmark dog med den modifikation, at engangsudbetalinger ville være skattefri. Skatterådet bekræftede dog ikke, at beskatningen skete, fordi Spørgers pensionsordning kunne kvalificeres, som omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, men i stedet fordi pensionsordningen måtte anses for omfattet af statsskattelovens regler, hvorefter løbende udbetalinger beskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, mens engangsudbetalinger er skattefri efter statsskattelovens § 5, litra b. Baggrunden herfor var at, at Skatterådet ikke fandt, at der var tale om en pensionskasseordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 3. Skatterådet lagde vægt på de kriterier, som praksis opstiller for, hvornår der foreligger en pensionskasseordning, jf. SKM 2013.83.SR, SKM 2018.144.LSR, SKM2019.485.BR, SKM2021.17.ØLR, SKM2020.258.SR og SKM2021.124.SR.

Spørgers arbejde ved A University bestod af undervisning og forskning og ansås ifølge praksis ikke som udøvelse af funktioner af myndighedskarakter. Spørgers udbetalinger fra det AURP-pensionsordningen var derfor ikke omfattet af artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Pensionsudbetalingerne var i stedet omfattet af artikel 18, hvorefter USA som kildeland har beskatningsret til udbetalingerne fra den skattemæssigt godkendte amerikanske pensionsordning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at amerikansk beskatning af udbetalinger fra pensionsordningen skulle lempes ved beskatningen i Danmark efter metoden exemption med progressionsforbehold.

Skatterådet bekræftede, at afkastet af Spørgers amerikanske AURP-pension var skattefrit, dog ikke med den af Spørger anførte begrundelse, men på baggrund af praksis vedrørende pensionsordninger omfattet af statsskatteloven.

H1 ApS var et mellemholdingselskab i en større koncern. Koncernens aktivitet var primært besiddelse og udlejning af fast ejendom beliggende i henholdsvis Danmark og Tyskland.

H1 ApS ejede mere end 90 procent af aktierne i H2 A/S (resten udgjorde egne aktier), der ejede 85 procent af H3 ApS, der ejede 100 procent af H4 GmbH, der ejede 100 procent af H5 GmbH. Dermed ejede H1 ApS indirekte 85 procent af de tyske ejendomme i H4 GmbH og H5 GmbH.

Spørgerne påtænkte, at henholdsvis A og B eller deres respektive dødsboer overdrog kapitalandele i H1 ApS med succession til henholdsvis C og D efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34 eller dødsboskattelovens § 36, jf. dødsboskattelovens § 29.  

I spørgsmål 1 blev der specifikt spurgt til, om de tyske ejendomme, der ejedes af H4 GmbH og H5 GmbH, kunne omfattes af begrebet aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og dødsboskattelovens § 29, stk. 3.

Skatterådet fandt, at driften af udlejningsaktiviteten vedrørende koncernens tyske ejendomme, der var ejet af H4 GmbH og H5 GmbH, blev varetaget af spørgerne, og at kravet om, at indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden ikke i overvejende grad måtte være varetaget af en uafhængig tredjemand, var opfyldt. Skatterådet havde bl.a. lagt vægt på, at væsentlige beslutninger træffes efter godkendelse fra stemmemajoriteten i koncernen. Skatterådet fandt endvidere, at kravet om ejerandel og ejerperiode ligeledes var opfyldt.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at H1 ApS koncernens tyske ejendomme i H4 GmbH og H5 GmbH, i relation til en overdragelse af kapitalandele i H1 ApS fra A og B til D og C, kunne omfattes af begrebet "aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom", jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og dødsboskattelovens § 29, stk. 3.

I spørgsmål 2 blev der specifikt spurgt til, om ansatte i H1 ApS koncernen, som administrerede de danske ejendomme i H1 ApS koncernen, i relation til en overdragelse af kapitalandele i H1 ApS fra A og B til D og C, ikke kunne anses som en "uafhængig fysisk eller juridisk person" i relation til kravet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, om, at "opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne".

Skatterådet fandt, at aftaleindgåelse ikke ville være overladt til en uafhængig tredjemand, hvis aftalerne blev indgået af en eller flere ansatte i ejendomsudlejningsvirksomheden, som ikke kunne agere uafhængigt af ejerkredsen, eller hvis aftaleindgåelsen f.eks. var overladt til et selskab med samme ejerkreds som ejendomsudlejningsvirksomheden.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at ansatte i H1 ApS koncernen, som administrerede de danske ejendomme i H1 ApS koncernen, i relation til en overdragelse af kapitalandele i H1 ApS fra A og B til D og C, ikke kunne anses som en "uafhængig fysisk eller juridisk person" i relation til kravet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, om, at "opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne".

Spørger ejede 100 procent af kapitalandelene i et unoteret aktieselskab, der bl.a. ejede mere end 25 procent af aktierne i en børsnoteret bank samt andre børsnoterede værdipapirer. Spørger påtænkte at overdrage kapitalandelene i det unoterede aktieselskab med succession og nedsat afgift.

I spørgsmål 1 ønskedes det afklaret, om det unoterede aktieselskabs aktiebeholdning på mere end 25 procent af kapitalandelene i en børsnoteret bank skulle anses for et erhvervsaktiv (aktiv kapitalanbringelse) eller et pengetankaktiv (finansielt aktiv/passiv kapitalanbringelse) i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Eftersom det unoterede selskab ejede mere end 25 procent af kapitalandelene i banken, skulle det unoterede selskabs aktiebeholdning i banken ikke medtages i pengetankbrøken som en aktiebeholdning (værdipapir). I stedet skulle den forholdsmæssige ejerandel af bankens indtægter og aktiver medregnes ved opgørelsen af pengetankbrøken.

Eftersom banken drev finansieringsvirksomhed og var omfattet af lov om finansiel virksomhed, opfyldte banken betingelsen for at være undtaget pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Banken ansås derfor, i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, for at drive en reel erhvervsvirksomhed.

Skatterådet bekræftede derfor, at det unoterede selskabs beholdning på mere end 25 procent af kapitalandelene i banken, ved overdragelse af aktierne i det unoterede selskab, ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse, jfr. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

I spørgsmål 2 ønskedes det afklaret, om det unoterede selskabs beholdning af børsnoterede aktier og obligationer, ved overdragelse af aktierne i det unoterede selskab inden den 30. juni 2026, skulle fastsættes til børskursen den 30. juni 2025, der var seneste skæringsdato for årsregnskabet for det unoterede selskab, eller til børskursen på overdragelsestidspunktet. 

Hvis alle betingelserne for at kunne overdrage det unoterede selskab med nedsat afgift var opfyldt, og hvis det unoterede selskab ikke var omfattet af de to undtagelser, der var nævnt i boafgiftslovens § 12 a, stk. 1. 2. pkt., havde spørger retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a til brug for værdiansættelse af aktierne i det unoterede selskab ved overdragelse af disse. Retskravet indebar bl.a., at parterne havde valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske værdiansættelsesmetode eller en værdi opgjort til handelsværdien.

Eftersom der ikke skulle beregnes tillæg af en kapitaliseret værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4-8, for så vidt angik de børsnoterede aktier og obligationer, som det unoterede selskab ejede, indebar dette, at værdien af aktierne i det unoterede selskab i forhold til selskabets beholdning af børsnoterede aktier og obligationer kunne ansættes til en værdi svarende til selskabets bogførte egenkapital opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3.

Det fremgik af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, at der i visse tilfælde skulle foretages reguleringer til den bogførte egenkapital. Eftersom der blev spurgt til det unoterede selskabs beholdning af børsnoterede værdipapirer var ingen af de i boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nævnte reguleringer relevante i nærværende sag.

Skatterådet bekræftede derfor, at børsnoterede aktier og obligationer i det unoterede selskab kunne fastsættes til børskursen den 30. juni 2025 ved overdragelse af aktierne i det unoterede selskab inden den 30. juni 2026.

Spørger ønskede bekræftet, hvilke skattemæssige konsekvenser en momsreguleringsforpligtelse havde ift. ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven, og hvornår momsreguleringsforpligtelserne i givet fald havde skattemæssige konsekvenser

Momsreguleringsforpligtelserne var opstået som følge af, at Spørger solgte fast ejendom og driftsmidler til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen ville ikke overtage momsreguleringsforpligtelserne. Det var Spørgers opfattelse, at momsreguleringsforpligtelser vedrørende driftsbygningerne på ejendommen skulle behandles som forbedringsudgifter, og at momsreguleringsforpligtelser vedrørende driftsmidler skulle behandles som forbedringsudgifter på driftsmiddelsaldoen. Det var Spørgers opfattelse, at dette skete på tidspunktet for de oprindelige forbedringsudgifter. Alternativt at det skete på tidspunktet for betalingen af momsreguleringsforpligtelserne.

Skatterådet bekræftede, at en momsreguleringsforpligtelse skulle behandles på samme måde, som den udgift reguleringsforpligtelsen vedrørte. Vedrørte den således en forbedringsudgift på den faste ejendom, skulle den behandles på samme måde som forbedringsudgifter i øvrigt. Dvs. som et tillæg til anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Vedrørte den driftsmidler, skulle beløbet tillægges afskrivningsgrundlaget.

Skatterådet fandt tillige, at det skulle ske på det tidspunkt, hvor momsreguleringsforpligtelsen indtrådte. Det var først på dette tidspunkt, at forpligtelsen indtrådte. Skatterådet kunne således ikke, som ønsket af Spørger, bekræfte, at den indgik på tidspunktet for afholdelse af de underliggende udgifter.

Spørger påtænkte at søge tilskud til skovrejsning efter bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning. I den forbindelse ønskede Spørger afklaring af den skatte- og momsmæssige behandling af tilskuddet.

Den omhandlende tilskudsordning var en national tilskudsordning til skovrejsning, der skulle støtte rejsning af 250.000 ha skov inden 2045. Hvis der blev modtaget tilskud, skete der tinglysning af fredskovspligt på arealerne.

Skatterådet kunne bekræfte, at elementerne i tilskuddet til skovrejsning skattemæssigt skulle opdeles. Der var 3 led i det samlede tilskud.

Den del af tilskuddet, der vedrørte dækning af etableringsomkostninger, blev behandlet for sig som skattepligtig almindelig indkomst. Beskatningen skulle ske i det indkomstår, hvor der blev modtaget tilsagn om tilskuddet.

De dele af tilskuddet, der vedrørte elementerne kompensation for værditab samt kapitaliseret værdi af skovdriften, skulle behandles samlet som en kompensation for værditabet på arealerne, der blev tilplantet. Det skulle derfor anses for en afståelsessum efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Spørger ønskede bekræftet, at det tilskud Spørger ville modtage til skovrejsning ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde, og at Spørger havde fradrag for moms af udgifter til etablering og løbende vedligeholdelse i forbindelse med skovrejsningen.

Skatterådet kunne bekræfte, at det tilskud Spørger ville modtage til skovrejsning ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde, da der ikke bestod noget krav om, at Spørger leverede en bestemt vare eller udførte en bestemt ydelse til tilskudsgiver eller tredjemand. Tilskuddet dækkede også over værditab for udtagning af landbrugsjorder. Denne del af tilskuddet udgjorde heller ikke levering af en ydelse i momslovens forstand, idet det ikke gav anledning til et forbrug.

Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørger havde fradrag for moms af udgifter til etablering og vedligeholdelse af skovrejsningsarealet. Spørger havde oplyst, at det var hensigten at udøve momspligtig aktivitet med salg af træ fra arealet. Udgifter til etablering og vedligeholdelse ville således afholdes med det formål at oppebære momspligtige indtægter fra salg af træ.

Spørger var en politisk forening, som er medlem af Folketinget. Medlemmer af Spørger var foreningens underliggende lokale foreninger og foreningens ungdomsorganisationer. Spørgers medlemmer betalte alle et årligt kontingent for medlemskabet.

Skatterådet bekræftede, at medlemmernes betaling af kontingent til Spørger var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, idet Spørger havde et politisk formål.

Skatterådet fandt endvidere, at Spørgers salg af merchandise fra sin webshop, når dette primært skete til Spørgers egne medlemmer, kunne momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

Videre fandt Skatterådet, at opkrævning af vederlag for mad/overnatning i forbindelse med Spørgers deltagelse i Folkemødet på Bornholm, kunne momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, når dette skete primært til Spørgers medlemmer.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at Spørgers modtagelse af donationer fra eksterne virksomheder/fonde/enkeltpersoner og medlemmer ikke omfattedes af momsloven, når disse blev givet uden krav om nogen konkrete modydelser.

Endelig tiltrådte Skatterådet, at omkostninger til reklamer og hjemmesider til både vælgerforeninger og enkeltpersoner, der opstillede på vegne af Spørger, momsfrit kunne viderefaktureres til den enkelte vælgerforening eller kandidat, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

Spørger tilbød kunder en kombineret speditions- og vejtransportydelse inden for både national og international transport. Vejtransport ved internationale transporter blev udført af udenlandske vognmænd, herunder et udenlandsk selskab, der indgik i samme koncern som Spørger.

Skatterådet bekræftede, at Spørgers indkøb af trucking-ydelser hos det udenlandske koncernselskab, ikke skulle beskattes som arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Det var Skatterådets opfattelse, at vejtransport var en integreret del af aktiviteterne i Spørgers virksomhed, men at de internationale transportopgaver var udskilt til en selvstændig udenlandsk vognmandsvirksomhed, det udenlandske koncernselskab. Der hensås til, at det udenlandske koncernselskab havde en fællesskabstilladelse, at det udenlandske koncernselskab selv ejede de trækkere, der blev anvendt i forbindelse med transporterne for Spørger samt at Spørger og det udenlandske koncernselskab havde indgået en vognmandsaftale, som indebar, at koncernselskabet ikke var garanteret en vis betaling via Spørger og at koncernselskabet ikke var forpligtet til at stille en bestemt kapacitet trækkere til rådighed.